Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
ned en Morgen Vandet srosseut i
Kar-rene, Lædersækkene stivsrossue som et Bræt,
og Kamelerue rystende as Kulde. Og dog
øar dette i det Laud, som srembyder den
største Middelvarme og den høieste
^)der-lighed as Varme, som vi ester
regelmæs-sige og sikkre Jagttagelser kjeude.
Mid-delvarmeu as deit varmeste Maaned er
^ Grader og i Skyggen iagttog de
Rei-sende ^ Grader Reaumur. Det er
Be-liggenheden i det Jndre as et stort
Fast-land og den stække Askjøling as den store
Flade, som Nordasrika srembyder, der
sor-aarsager at Varmen her astager saa
bety-delig øaa den Tid, Solen staaer over den
modsatte Halvkngle.
Men øaa saadanne sjeldne
Undtagel-ser nær, er Jis ukjendt i de lavere Egne
af det hede Jordbelte; man kan endog
stige til en meget betydelig Høide nden
at træsse Jis, fordi Aarstiderne her ere
saa lidet forskjellige. J St. Fe di
Bo-gota og Ouito, der ligge 8^()()() Fod
rver Havet, synker Thermometret ikke
ned til Fryseøit iktet. J Høibjergene, hvor
Thermometret synker nnder Fryseviinktet,
dannes vel Sne, som bliver liggende hele
Aaret igjennem; men Jisdannelserne ere
ikke betydelige, sordi Varmesorholdene ere
saa stadige og Sneens afvexlende Oøtøen
og Smeltning derfor sjeldnere.
Ved Vendekredsene og noget iidensor
samme, hører Sneen til de sjeldnere
Na-tnrsyn; i Kanton hænder det undertiden
at Vandet sryser øaa de flade Tage; det
samme gjelder om Tunis. J de sydlig-
ste Dele as Enroøa s. Er. palermo, Nes
aøel, Lissabon, sryse smaa Vandsteder
vel til øaa enkelte Dage as Vinteren,
men Dagmildningen oøtøer dem næsten
altid og det er sjeldent at Frost vedvarer
længere end et Døgn. Vinterkulden øg
dermed Jisens Fremtræden tiltager øel i
det sydlige Enroøa mod Nord, især i
Tyrkiet og øaa deii lombardiske Slette, men
det er dog først i de høie Bjergmasser,
der assondre Syden sra Norden, at Jsens
Rige erholder nogen betydelig
Udstræk-ning; her søtkler den, især i Aløerne,
En-roøas høieste Bjergmasse, en betydelig ^
ol-le under Form af Jisbræer (Gletfcher).
Da Snelinien i Aløerne ligger øaa
en Høide af 8s^()() Fod, og Alpemassen
selv hæver sig i mange Toøøe til
4^()()(), i nogle tik Fod, saa
danner der sig uhyre store, aldrig
optøen-de Sitemasser ovenfor Snelinien. Disfe
Snemasfer (Snefonder) ere omgivne af
en Bræmme, der er en Mellemting mel-
lem Sne og Jié, nemlig Sne gjennem-
trængt af det ved Solens Paavirkning
smeltede Snevand og derved omdannet til
et haardt, men ikke gjennemsigtigt Legeme
(Firn). Fra deiiiie Bræmme ndgaaer i
Dalene og Kløfterne Jismasser, lig brede
stivnende Vandstrømme, sammentrængte
mellem Dalsiderne eller Klipperne. Disse
er det, som vi kalde Gletscher, Jisbræer,
Jøkler. Det er som om Snesonden
over-alt iidbredte sine Arme og nedsendte dem
til en betydelig Dybde; i Schweiz,
Ty-rol, Savojeii og Daussine gaae disse
Glet-scher tied til Fod over Havet og
give det sorbausende Syn as nhyre
Jis-masser midt om Sommeren i samme
Fla-de og ganske nær ved Kornagre og
Frugt-haver. De Egne som især ere rige øaa
Gletscher^ ere: Montblaiik, der udsender
Gletscher, Berner Oberland, Grau-
bundten og Tyrol. Man antager i Al^
øemassen i Alt 5^()() Gletscher, som
indtage et Areal as over
Kvadrat-Mile. Mange have en Udstrækning as
flere Miil og en Bredde af 4 Miil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
