Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Jisbræens Overflade og dens
Hæl-ding afhænger især as Jordbuudeu,
hvor-øaa deu hviler; er deune jevn, saa er
Bræen det ogsaa, og danner da et Slags
Jishav, som m^r ^ nnder
Mont-blank; danner Bunden, som i
Alminde-lighed er Tilsældet, en Skraaølan, saa
er Bræeit ogsaa skraa, siild af Revner
og ujævn; er Heldingen meget stærk,
vi-ser der sig en regelløs Sammenhobning
as Jisstykker, der stundom oøtaarner sig
til pyramider. Nederst danner Bræens
Fod ikke blot en steik Asgrund, men
srem-byder ogsaa store Jishvælvinger over
Jordbunden. Jo dybere man kommer
ned, jo mere sortjener Bræen Navn as
Jis; thi jo gennemsigtigere jo mere blaa
er den. De nederste Hvælvinger srem-
byde den skjønneste aziirblaa Farve; men
ogsaa øaa Skraaningen er Kkøsrerne og
de optaarnede Jisstykker oste af den
skjøn-neste blaa Farve især naar den er fri
for Sne; og giver ogsaa her i Afstand
et as de skjønneste Natnrsyn, den
blaali-ge Jis der skyder sig ned mellem de
sor-te Klipper, og de mørke Gran- og
Fyr-reskove eller de lysegrønne Birkeskove.
Men hvorledes gaaer det til, at
Bræ-ett kan hvlde sig hele Aaret igjennem paa
saa lav en Høide, hvor Kornet modnes,
og hvor Dalens stærke Sommervarme
uoøhørligeu smelter Jseue Dette skeer
der-ved, at Jismasseu bestandig skrider ned
og saaledes det, der nedeiisra tabes ved
Bortsmæltning, erstattes ovensra ved de
store Siiesonder, hvoras Bræerne saa at
sige ere Assødninger. At Bræen virkelig
er i bestandig, skjøndt langsom, Bevægel- ^
se, derom har man tilstrækkeligen
øver-beviist sig ved til sorskjellige Tider at
lagge Mærke til et vist Pnnkts
Belig-genhed mod den tilstødende Bjergside. Det
er ved denne Nedskriden at Jord, Stene,
sa store Klippestykker, der, løsrevne sra
de høiere Bjerge og Klipper, salde ned
øaa Overfladen as Bræen, med denne
sø-res ned i Dalen.
Om Aarsagen til denne Bræens
Ned-gliden er man ikke endnu suldkommen enig.
Sanssiires Forklaring synes den simpleste
og rimeligste. Ved Jordens indre
Var-me borttøer Jsen nedensor i Bræens
ne-dre Deel, den brister og dette bringer
at-ter de øvre Dele til at glide ned ad
Skraa-ølanen.
Ved Bræens Sider og ved dens
Fod danner der stg Volde eller
Dæmnin-ger as Jord, Gruus, Stene og
Kliøøe-stykker; det er Jisgjærderne
(Jøkelgjær-derne, Morænerne). De knnne naae til
halvtredsindstyve Fods Høide og derover
og ere, naar de ere gamle, bevorede med
Urter og Træer. De opstaae ved Stene
og Gruiis, som Bræen under dens Ned^
gliden sører med sig.
Alpebeboerne sige om Bræen, at den
udskyder alle sremmede Legemer, at den
i sit Jndre ikke optager noget sremmed.
Falder en Steen i en Risr i Bræen, der
ikke naaer ned til dens Bnnd, da kommer
den efter nogen Tid op paa Overfladen
længere nede; falder en Ged ned i en
saadan Kløft, saa komme om nogen Tid
dens Knokler tilsyne længere nede paa
Bræens Overflade. Den simpleste
For-klaring heraf er at Bræen fmelter paa
Overfladen, og desto mere jo dybere den
rykker ned; det Legeme som høiere oppe
laae under Overfladen, kommer altfaa
læn-gere ned tik at ligge paa samme, derfor
seer man øgsaa stnndom Klippestykker
lig-ge paa Spidsen as en Jispyramide. Kun
uaar det sremmede Legeme gjeuuem en
Rist salder heelt ned til Bunden, kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
