Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
tted i Vaudet (de kalve). Naar Havet
ved Kysten er tilsrosset, saa træde
Jis-bræerne ud øaa selve Hav-Jsen, men, naar
denne siden løsnes, bortsøres de
oøtaarne-de Masser som Jisbjerge.
Det er især i Davidsstrædet, i Bas^
fins-Bugten og i polarhavet Nord sor
Nordamerika, at Jisbjergene spille en saa
stor Rolle og søres as Strømmen langs
Grønlands Kyster. J Havet mellem
Øst-grøulaud og Søidsbergen ere de ikke saa
hyøøige eller store, hvorimod her
denhy-re Jismarker have deres rette Hjem.
Aar-sagen ligger ndentvivl deri, at her ikke
som hist gives mange bjergsulde Kyster,
der knnne ndsende Jisbræer.
Hvor sarlige disse Jismarker og
Jis-bjerge ere sor Skibssarten, vil let
ind-sees ; de støde sammen med en
overordent-lig Voldsomhed og kuiiiie søuderkuuse og
aldeles ødelægge de Skibe, der komme
imel-lem dem; i taaget Veir, som der er
hyø-pigt, er det øauskeligt at see dem i
til-børlig Asstaud sor at vogte sig sor dem;
dertil kommer, at de ofte uuder Vandet
have en Fod, der strækker fig videre end
den Deel, der er øver Vandstaden, og
hvor-paa Skibet saaledes kan støde an som
mod en Grniid. Der ødelægges hvert
Aar flere as Hvalfangernes Skibe i
Ha-vet ved Søidsbergen ; de store Farer, som
Ross, Parry og Franklin øaa deres
sor-skjellige Reiser sor at søge en nordvestlig
Gjeuuemsart, have været udsatte sor, ere
bekjeudte nok, og at denne Gjenuemsart
enduu ikke er lykkedes er ndentvivl blot
Jsens Skyld. Jisbjerge og Jismarker
drives i Bassinsbugten og Davidsstrædet
mod Sydost; i Havet mellem Grønland
og Søidsbergen mod Sydvest. Alt som
de komme øaa lavere Brede oøtøe de; i
Almindelighed gaae de ikke sydligere end
den s^()de Grad, men i bleve de
seete indtil den ^k()de Grad, som øøvakte
almindelig Fornudring.
Mod Nord tiltager naturligviis
de-res Mængde og deres Ømfang, og man
træffer dem endeligen i en saadan Mæng-
de, at Passagen er umulig eller at Jsen
virkelig er sast. Men denne Jsens Grænd-
se er natnrligviis foranderlig, ikke blot
ester Aarstiden, men ogsaa efter Aarenes
sorskjellige Veirlig. Denne Grændse
dan-ner derhos en bugtet Linie, da den øaa
nogle Steder naaer til en langt høiere
Brede end øaa andre. Nord sor
Beh-ringsstrædet er man ikke kommet længere
end til ^ (Beechey); Nord sor
Norda-merikas Midte til ^ (Melwilles Ø,
Parry); i Bassinsbngten i Almindelighed
kun til enkelte Gange tik ^^
^ ; Ved Novaja Semla til ^^^
(Barenz). Udenfor Østkysten af Grønland
ligger en Vold as Jis ned til henved
Derimod dannes mellem denne og
Spids-bergen ett stor Bugt af Havet, der om
Sommeren er seilbar, i Almindelighed
tud-til i det mindste 8()^. Scoresby naaede
tik og var dengang den, som var
kommet Nordøolen nærmest. Men Parry
kom øaa sin Nordøolsreise tik 8^. Da
Skibet ikke længer knnde komme srem,
gik han med Mandskabet i en Baad, som
snart blev benyttet i Søen, snart trnkket
over Jismarkerne og Drivisen. Men
da han, ved at iagttage Solens
Middags-høide, overbeviste stg om, at han, sordi
Jismarkerne hvorøaa han vandrede dreve
mod Syd, flere Dage var kommet
læn-gere Syd ester, uagtet haus store og
besværlige Dagreiser i lige Nord, maatte
han oøgiøe Forsøget at naae Nordpolen,
hvorsra Asstanden endnu var noget over
hnndrede Miil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
