Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
det ikke srem øaa Overfladen, men først
ved Bræens Fod.
Fra enhver Jisbræe udstrømmer en
Flod, der hele Aaret igjennem modtager
dens Vand. Dette Vand er melkefarvet.
En Flod af denne Farve antyder i lang
Afstand Tilstedeværelsen as en Jisbræe.
Man seer det der, hvor Arvens
melkesar-vede blandes med Rhonens blaa Vaiid;
eller hvor den hvi^e Addaflod løber ud i
Komoføen. Det uklare, grumsede Vaud
har siu Opriudelse af de oøløste
Bjerg-masser, især Leerarter. ^
Jisbræeus Fød er foranderlig, den
er snart længere sremme snart mere
til-bage. Det sørste stutter mau as
Ester-retninger om Marker og Gaarde, der
tid-Ugere have ligget der, hvor nit en
Jis-bræe ligger, det sidste sees
asdeJisgjer-der, der ligge i betydelig Afstand sra
Bræ-eits Fod. Aarenes sorskjellige Veirlig
er vel Aarsagen hertil; en Række as
var-me, tørre Somre formindske Bræen, en
Række af kolde, fugtige bringer dem til
at rykke frem. At Jisbræerne i deu
hi-storiske Tid i det heletaget skulde være
forøget, er vel øaastaaet, meu ligesaalidt
beviist som eu bestaudig aftagende Varme
i Klimatet, hvilken man endog ved hiint
tildeels har villet godtgjøre.
Pyrenæerne og Karøaterne frembyde
kun svage Søor til Dannelsen as Jis-
bræer; her mangler den fornødne
Sne-fond til at nære dem, da disfe Bjerge
ikke eller knn lidet hæve sig over
Sne-linien. Af samme Grnnd have de
mellem-euroøæiske og de brittiske Bjerge iugen
Jisbræer. Først øaa Vestsiden as
Nor-ge, i Bergens Stist, vise de sig atter.
Det er Folgesondens store Snemasse og
den store Snebræe i Justedalen, som i
Dalene udsende Jisbræer, der i Skjønhed
og Størrelse kunne sammenlignes med de
schwei^erske og gaae ned tik 8()()^l()()()
Fod over Havet, og ogsaa her ligge i
samme Flade som Kornmarker og Hiise.
Østsiden as de skandinaviske Bjerge har
derimod ingen Jisbræer. Men de
srem-træde hyøøigen i det sydlige Laøland sra
Sulitelmas store Sttemasser, og gaae her
saa dybt tted, at de ligge i samme Flade
som Havet. Jsland er særdeles rigt paa
Jøkler, der srembyde de samme
Natur-syn, som Aløernes Gletscher. Det
sam-me gjelder om Søidsbeigen, Grønland
og de mange Øer, der ligge Vest og
Nord-vest sor Grønland. Her, som i Jsland
og Laplaiid, gaae de ned til Havet. .
Men vi ere nn komne tik en Deel
af Jordkloden, hvor Jsen i en anden
Hen-seende spiller en overordentlig stor Rolle.
Vi ere nn der, hvor Havet sryser og
hvor Jsen i dens sorskjellige Former
svøm-mer i samme, snart som Driviis i
min-dre usammenhængende Stykker, snart som
sammenpakket Jis, naar disse Stykker
ere sammeiisrosne og sorenede, snart som
store Jismarker as flere Miles, ja indtil
Mikes Udstrækning, der enten
have en fuldkommen jevn Overflade, eller
hist og her fremragende Knoller, og fom
den største Tid af Aaret ere bedækkede
med Sne, men i den varmeste Tid, naar
Sneen smelter, srembyde ndstrakte Søer
og rindende Floder paa Oversladen, snart
endeligen som Jisbjerge, store Masser af
indtil l()()^()() Fods Høide, der, fom
bevægelige Bjerge, flyde paa Vandet. De
tre førstnævnte Former hidrøre før
Ster-stedelen fra Havets frosne Overflade,
Jis-bjergene derimod skylde Land-Jfen deres
Oprindelse. De tik Havet nedglidende
Jisbræer hænge, fordi de fmelte nedentil,
ud over Havet og falde i store Masfer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
