Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
^en lille Lotte tænkte øaa Alt og Jngentiug,
En Sominersiigl hun svævede i Solens Gnld omkring,
J sine gnle Lokker hun Vaarens Krone bar,
Som hendes Blik var Sjælen saa lyseblaa og klar.
Huu kjælte sor sin Moder, huu var siu Dukke tro,
Huu saae øaa sine Klæder og sine røde Skoe;
Men over Alle elskte huu dog eii liden Fugl,
Som Fader havde sanget øaa Sneen sidste Juul.
Den sad og srøs i Vindøet, i Vinterknld og Vind
Og saa saa bønligt just i deu varme Stue iud:
Da strøede Fader Korn nd og lokkede den dermed
Og tog den iud i Huset til pleie og til Fred.
Men Lotte var lyksalig, alene hun fif Lov
At pleie og at øasse den lille Gjæst sra Skov:
Hnn bragte den sin Føde, hun dyssede den i Blund,
Snart lærte den at øikke as hendes røde Mund.
Den kjendte hendes Stemme og hendes lette Gang,
Og takkede sin Veninde med mangen lystig Sang;
Tiksidst dog sad den stilke og traurig i sit Buur:
Deu hørte Vaaren kalde sra grønne Skovnatnr.
Da stog den nd med Vingen og vilde slye sin Vei,
Men lille Lotte smilte ^ ak! huu sorstod det ei!
Hun lukked^ Buret sikkert, hun gav den Vand og Bro
Men Fuglen vil kuu Frihed, hvis ikke maa den døe.
En Morgen sløi hun tidligt til Fugleu ud med Mad,
Og jublede høit paa Veien, og var saa sjæleglad;
Men da hun kom tik Buret, da glemte hun sin Sang :
Den kjære Fugl laa udstrakt paa Bunden stiv og lang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
