Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Hun tog den nd sorsigtigt og kyssede den saa ømt;
Men den blev kold og livløs, det var ei blot øaa Skrømr ^
Dens Hoved sank tilbage, i Øiet Døden laa,
Da staø hun den sorskrækket og stirrede taus derøaa.
Øg som hun stod der stille, huu blev saa uuderlig,
For heudes klare Øie eu Taage lagde sig,
Den søde Barndomsrødme sra hendes Kinder veeg
Og langsomt op til Hjertet en dunkel Smerte steeg.
Hun knnde ikke vide hvad denne Smerte var,
Men S o r g i hendes Hjerte sin sørste Rune skar,
Og prægede dybt stt Billed^ i hendes bløde Træk,
Nu fløi den ikke meer med den stdste Taare væk.
Hnn tænkte øaa sin Moder, men ei saa let som sør ^
Og nye Verdner dæmrede bag Sorgeiis sorte Slør;
Thi som et Blik øaa Havet sra Kysteiis mørke Borg,
Saa Livets Udsigt aabnes ved Barnets sørste Sorg.
gysets indvirkning ^aa ^lanterne.
levende Skabninger staae utider
Jndstydelse as de ydre Omgivelser, men
jo høiere det Udvikliugstriu er, hvørøaa
de staae, jo mindre ere de afhængige af
dem. planten er bnnden til den
Jord-buud, hvori deu groer; deu kan ikke
væl-ge sin Næring, ikke sætte sig i andre
Forhold til yderverdenen end de, hvori
den as Naturen er stillet; dens
Titøærel-se knyttes dersor øaa det nøieste til
Jord-bunden og til Klimatet. Dyret har i
Almindelighed sormedelst sin
Stedsoran-dring et større Valg as Opholdssted og
Næringsmidler, og paa so høiere Trin
det staaer, desto mere er dette
ordentlig-viis Tilsældet, medetis nogle as de
lave-ste Dyr ligesom planterne ere buudne til
Opholdsstedet. Mennesket er deii mest
uashængige Skabning; dets Bygning er
saaledes, at det kan udholde mere
sorskjel-lige Klimater end noget andet Dyr og kan
ernære sig as de so r skjell i g ste Fødemidler; ja
dets aandelige Krast sætter det istand tik,
indtil en vis Grad, at skabe sig sine
Omgi-velser; det omdanner Jordbunden, skaffer
sig øed Lustens konstige Opvarmning og ved
Klædning et varmere Klima, og henter sine
Næringsmidler sra de sjerneste Egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
