Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Mulæsler samt en Mængde Guld øg
ædel-stene. Men de øiste sig snart anderledes
end man havde ventet, de vare kun lidet
tilbøielige til lovbniiden, selskabelig
Or-den; de beskyldtes sor Røveri,
Høiforræ-deri, Trolddom, ja man angav dem
end-og for at være Menneskeædere. Man
anstillede nn Jagt efter dem ligesom ester
vilde Dyr; mange saldt sor Sværdet,
andre brændtes og slere martredes til
døde. Man vilde ndrydde dem, men
de-res Antal vorte og de ndbredte sig næsten
i alle Lande med Undtagelse as Amerika.
Hvorvidt de virkelig have begaaet de
For-brydelser, som man ansaae dem sor
over-beviste om, ville vi lade nasgjort; thi
Bekendelserne astvang man dem ved de
grusomste pinsler. Som Aarsag til sin
Omvandring angave de, at de vare Afkom
as de ægyøter, der negtede den hellige
Familie Herberge nnder dens Flugt. Der-
sor havde paven øaalagt dem til Bod
at vandre om i syv Aar. Deres
Anfø-rere tiltoge sig Navn as Hertnger, Grever
og Riddere, og deres sornemste Høvding
kaldtes i et as Keiser Sigismnnd og
Dronning Jsabella (as Ungarn)
nnderteg-net Fribrev, som de foreviste, ^nn^a
(^o^cl^U^) ^in^un^rum. Saaledes
omtales ogsaa en Hertiig Michail sra
Egyøti Land, som ^t^) oøstog sin Leir
ded zurich i Schweiz. paa deres
Grav-stene sattes ogsaa de samme Titler.
Da de droge ud sra deres Hjemlattd,
antog man, at de vandrede langs
.Ara-biens nordlige Grændse og Nordostkanten
af den fyriske Ørken og gjennem
Drii-fernes Land, (med hvilket Folk de i
man-ge as deres Skikke og Sædvaner have
megen Lighed) indtil de naaede Floden ^
Eufrat; langs deuue vandrede de op mod
Kaukasus, hvor Masseu for en Tid f^nes
at have gjort Holdt. Derefter fynes en
Søltkning af Stammen at have
indtrus-fet; nogle standfede der en Tid og droge
derøaa nord om det sorte Hav mod
Ve-sten, men de øvrige droge gjennem
Lillea-sien til Hellesøont, hvorover de kom ind
i Enroøa. Da de øare ankomne hertil,
sortsatte de sine Vandringer langs
Flo-derne gjennem Dalstrøgene og kom saale-
des gjennem Bulgarieu og wallachiet, hvor
der eudttu findes mange ^igeunere, fom
der kaldes Sigyni, siden droge de videre
gjennem Ungaren, hvor Borgen ^igka,
og gjennem Slavonien, hvor Øen ^igea
endnn fynes at minde om deres Navn.
Endelig droge de gjennem Euroøas
Al-øelande til Jtalien og over pyrettæerne til
Søanien.
Her meddele vi ett Efterretning om
dem fra vor Tid. Fra England berettes
nnder k()de Febrnar følgende : ^For
nogle Dage siden døede i sin Leir i
Best-woodlaiie iiær ved Nottingham,
^igeu-uernes Konge efter en langvarig Sygdom.
Det Rygte, der ndbredtes, at Liget før
Begravelsen sknlde ndstilles til Skue i
Batsford, havde allerede tidligt om
Mor-genen lokket flere Tnsinde Meiinensker ud
til Letren. Begravelsen gik dog sørst sor
sig hen mod Asten, da man til den Tid
ventede øaa en Deøntation
fra^igeuner-ne i Lancashire. Denne indtraf om
Af-tenen, og man besluttede, at det kongelige
Lig skulde nedsættes øaa den sædvanlige
Begravelsesølads : ^^ man.^ t^ut^ det
er, ^Jngens Hede^ i Northamøtonshire.
Omtrent Kl. kk om Astenen satte Toget
sig i Bevægelse; i Spidsen gik den
Høi-saliges Datter, prindsessen. Nye
Hin-dringer standsede Toget i Eastwood, saa
at den høitidelige Begravelse først den
følgende Dag kunde gaae for fig, nnder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
