Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
øed at sammenligne Kystlandene i det
tem-øereerte Jordstrøg med Fastlandenes
Jn-dre; thi her, hvor Lusten er klarere,
bli-ve ogsaa Blomsteine ikke blot større men
saae renere og høiere Farver, end i de
taagede og skysulde Kyst- og Ølaude.
Nordasteus smukke pioner kunne, blandt
mange, tjene til Eremøel.
Øgsaa i Henseende til Lysets
Jnd-øirkning øaa planternes Farøer maa man
tilstaae, at man endnn ikke er istand til
syldestgjørende at sørklare, hvorledes
den-ne Judvirkning gaaer sor stg. Dog
søil-ler vistnok Aaudedrættet og deit deras
srembragte Øøtagelse as Kulstof i
plan-ten ett Hovedrolle. Bedst sees dette med
Hensyn til den grønne Farve, der er
plan-ternes Hovedsarve. planternes Stængler
øg Blade blegne, som vi øvensor have
ansørt, øed at berøves Sollyset. Men
den grønne Farve i Blade og de grønne
Srængler srembringes derved, at der
in-den i de farveløse Celler, som ndgjør
Ho-vedmassen af planten, findes i alle
plan-tens grønne Dele smaa grønne Korn,
Bladgrønt. Den chemiske Undersøgelse
viser at Kulstosset er ett øæseutlig
Be-standeel i Bladgrøntet. Da nu ved
plan-tens Aandedræt nnder Sollysets
Jndvirk-ning Kulstos oøtages as Lusten, saa er
det begribeligt, at planten ved at
ndsæt-tes sor Sollyset erholder mere Bladgrønt
i sine Celler og bliver mørkere. Men
hvorsor Knlstosfet netoø srembrittger deit
grønne Farve kan ettduu ikke sorklares.
Blomsternes Aandedræt er sorskjelligt sra
Bladenes ; de oøtage tvertimod Surstof øg
forøge Lustens Kulstof; de have derfor
vrdeutligviis ett anden Farve end den
grønne.
^igennerne.
^igeunerne ere et over hele Enroøa
adføredt Folk. De ere af Middelhøide,
mavre, men kraftfulde. Deres Hud, som
i alle Lande bliver uforandret den samme,
er mørk, gnulbruun øg meget afstikkeude
mod de blændende hvide Tænder øg de
røde Læber. Skjæg og Haar er stort o^
stærkt. Denne Folkestamme indvandrede
i det femtende Aarhuudrede til Enroøa
i støre Horder. J Tydskland saa man
dem sørst Til Sverrig kom de i
Rigssorstanderen Steen Stnre den
^)ng-res Tid, mellem og
JJyl-land gives der ligeledes ^igennere, som
der kaldes Kjeltringer. Om de
nogensin-de ere komne til Norge vide vi ikke; thi
de omstreisende personer, som man her
benævner Tatere eller Steffenssølger,
sy-nes at henhøre til Udskuddet af Landets
egne Beboere, og det Sørog, som de tale
stg imellem, Skøiersøoget, synes ikke at
have noget tilfælles med ^igeunernes, mett
at være en Blanding af fordærvet Norsk
og Finsk eller Laøøisk. Da de først kom
tik Enroøa vidste man ikke hvorfra de
stammede øg felv den Dag i Dag kait
man ikke med Bestemthed sige noget om
deres Oørindelse. Men øed at niidersøge
deres Sørog, som de ellers holde
hem-meligt, har man suudet, at de fleste Ord
ere af indisk Oørindelse; heraf samt af
stere as deres Sædvaner, Skikke øg
Ka-rakteertræk, as deres Danselyst og store
Lyst til Stads, hvilket alt gjenfindes hos
Hinduernes laveste Kaste, har man
anta-get at ^igeuuerne stamme sra Jndien, og at
de maaske as Erobreren Timur ere blevne
sordrevne sra sit Hjem. J Enroøa mod^
tog man dem ikke ugunstigt; de sørte me^
sig flere øelbepakkede Hesten Asener o^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
