Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
saa ville vi nit høre hvorledes de leve
sammen i god Forstaaelse og Venskab,
øg hvorledes der as deres Kjærlighed til
hinanden sremkommer Dag og Nat,
Vio-ler, Røser og Jordbær, Korn og
Viin-drner og Snekrystaller og Jisblomster øaa
Viuduesruderue.
Da deu umaadelig store Sol er saa
uhyre langt borte sra os, have de
Stjer-nekyndige allerede sorlængst suudet det
urimeligt, at den med en ubegribelig Kraft
og Hurtighed i hvert Døgn skulde løbe
omkriug Jorden, sorat vi i dette korte
Tidsrum skulde eengang saae Morgeit og
Middag, Asten og Nat. Thi de
Natur-kyndige have overtydet sig om, at alt
hvad der skeer, ogsaa knnde skee øaa en
meget stmølere og lettere Maade end det
synes; Og en dygtig Stjernekikker,
Co-øernikns, har beviist, at det virkelig er
saaledes, og, at den gnddommelige
Viis-dom har tænkt øaa det sørend den
men-neskelige.
Min nnge Læser skal nu ersare hvad
Coøernikus har øaastaaet og beviist, meu
jeg beder Dig læse det Alt, sørend du
ryster øaa Hovedet eller leer derad.
For det Første, siger Copernikus,
have Stjeriierue og Solen mod Jorden ikke
nogen videre Bevægelse, men synes før
at staae saagodt som stille.
For det Andet, Jorden dreier sig i
^ Timer om sig selv. Man kan
nem-lig forestille sig, at der sra et punkt øaa
Jorden gjennem dens Midtpunkt ligetil
det modsatte Punkt var drevet en lang
Jernstang eller Are. Dens to yderpunkter
kalder man Polerne. J ^ Timer dreier
Jorden sig ligesom omkring denne Are,
ikke med men mod Solen, og naar man
nu havde en uendelig lang Traad, der
rakte lige sra Solen ned til Jorden, og
man knyttede denne sast til et
Kirsebær-træ eller en Grantoø paa Jorden, saa
vilde Jorden have vnndet deit eengang
rundt om sig til den næste Dag Klokken
^ og saaledes sremdeles.
Paa denne simple Maade ndrettes
det selvsamme, som vilde ske, naar So-
len løb i en Kreds as Millioner
Mike rniidt omkring den saststaaende Jord.
Den ene Halvdeel as Jordkloden er item^
lig vendt mod Solen og har Dag,
me-dens den anden er vendt sra Solen og
har Nat, men det er ikke altid den
sani-me Halvdeel; thi estersom Jordkloden
dreier sig om sin Are mod Solen, gaaer
altid ved deii ene Rand as den mørke
Halvdeel lidt as Natten over i en
Dæm-ring, indtil man kan see de sørste Sob
straaler, og troer at deu staaer op, og
paa den anden Side as den oplyste Halv^
deel bliver det stedse mørkere og kjøligere,
indtil man ikke mere seer Solen øg troer,
at deit er gaaet ned, og Morgen, Mid-
dag og Asten og den hellige Pindsesest
med sin Klokkeklang vandrer i ^ Timer
omkring Jorden, og viser sig saaledes ikle
paa alle Steder paa een Gang, men i
Wien s. Er. ^ Minutter sør eud i Paris.
For det Tredie, siger Copernikus,
medeus Jorden ligesom spinder Morgen
og Aften og til sin Tid den hellige
Pind-sesest omkring sig, bliver den ikke staaende
paa det samme Sted i det umaadelige
Verdensrum, men bevæger sig uophørlig
og med ubegribelig Hurtighed i en stor
Kredslinie sremad mellem Solen og
Stjer-nerne, og kommer i en Tid as Dage
og omtrent ^ Timer rnndt omkring
So-len tilbage paa stt gamle Sted.
As denne Grnttd øg sordi atter
øf-ter Forløbet af Dage og omtrent ^
Timer Alt staaer sig ligeledes som sor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
