Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
^3
ligesaa lang Tid tilbage, saa regner man
^ Dage øaa et Aar, øg søarer de
Timer sammen i ^ Aar til de udgjøre
^ Timer; thi man maa ikke kaste noget
bort as deit kostbare Tid. Derfor
læg-ger man ogsaa til det sjerde Aar ett heel
Dag og kalder det et Skndaar.
Nu begynder vist min sorstandige
Læser at saae Lys i Tingen, naai hait
kuu kuude komme ester hvorledes det har
fig med Jordens Løben og Dreining.
For det Fjerde, siger jeg selv^ kan man
egentlig aldrig mærke en Vogns eller
Baads Bevægelse, øaa hvilken man selv
sarer med, men man mærker den øaa
Gjen-standene til Høire og Venstre, øaa Træer
dg Kirketaarne, der blive staaende medens
man kommer sorbi. Dersom Dn sarer i
en Baad øaa Fjorden eller i ett Vogn
paa en jævn Landevei, og lukker Øinene
til eller seer stivt paa en as dine
Med-reisendes Kjoleknaøøer, saa mærker Dn
ikke, at Dn kommer øidere. Seer Dn
derimod øaa de Dig omgivende
Gjenstan-de, der ikke ere med øaa Vognen eller
Baaden, da kommer det Fjerne Dig
al-tid nærmere, og hvad der er nærved
sorsvinder bag Dig ; derpaa kan Du sørst
kjende, at Du kommer sremad, og saaledes
er det ogsaa med Jorden. Paa Jorden
selv og alt hvad der er paa den, saalangt
man kan se, lader Bevægelsen sig ikke
mærke; thi Jorden er selv vor store Vogn,
dg alt hvad der er paa den kjører med;
inen man maa see ester noget, som bliver
staaende, og som ikke reiser med, og det
er Solen og Stjernerne, s. Er. den
saa-kaldte Dyrkreds. Den dannes as ^ store
Stjernebilleder, der øaa Himmelen staae i
en stor Kreds omkring Jorden. De hede
Vaderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen,
^ven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen,
Skytten, Steenbukkeu, Vandmanden og
Fiskene.
Det ene af disse sølger ester det
andet, og det sidste ssntter sig igjen til
det sørste, nemlig Fiskene til Vædereti.
Dette er Dyrkredsen. Den staaer endnu
langt høiere øaa Firmamentet end Solen,
og denne staaer altid, hersra betragtet,
imellem de to Linier, der betegne
Dyr-kredsens Rand og i er as dens Tegn. Thi
omendskjøndt Tegnet staaer langt bag
So-len, saa ttoeb man dog øaa Grund as
den store Asstand, at den befinder sig i
selve Tegnet. Men om deii i Dag staaer
i Steenbukkeiis Tegn, saa staaer den ester
Dage ikke mere i dette Tegn, men i det
næste, og atter ester ^s) Dage i det
es-tersølgende, og derøaa kan man mærke
at Jorden i sit Kredsløb imidlertid er
gaaet sremad. Det kan jo aldrig staae
seil. Øm alt dette siger
For det Femte og sidste Coøerniktts :
men dersom Jordens Are laa horizontal
mod Solen, og Jorden bevægede sig
om-kring den horizontalt i en suldkommen
Cirkelliuie om Solen, saaledes at Solen
stod akknrat i Cirkelens Middelpunkt, saa
maatte Aar nd og Aar ind Dag og Nat
paa alle Steder paa Jorden være lige
lange ; Ja midt paa Jorden, til Høire
og Venstre sor den røde Traad, maatte
der gløde en evig Sommer. Længer hen
til begge Sider vilde Heden tage as og
kjølnes en Smule, jo mere skjæøt Sol-
straalerne saldt ttbd, og nærmere hen mod
Polerne vilde der herske en endeløs
Vin-ter. Men saaledes er det ikke, sige
Stjernekikkerne. Jordens Are ligger ikke
horizontal og heller ikke lodret mod
So-len, men skjæøt nnder en Vinkel as
Grader. J denne Stilling mod Solen
dreier Jorden sig ømkring i ^ Timer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
