Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Hollænderne sor Navnene øaa
Vindro-sen; sorøvrigt veed man, at ved
Missio-nærernes Ankomst til China var
Komøas-set allerede i Brttg der, samt at
Chine-serne, tvertimod hvad der er Brug hos
Enroøæer og Amerikanere antage
Syd-ønnktet sor Hovedønnktet. Komøasset er
indrettet øaa sølgetide Maade. Dets
sornemste Bestanddeel er Magnetnaalen,
der dannes as en tyud Staalstaug
asube-stemt Længde, men sædvanlig as ^
Tom-mes Brede og ^ Tommes Tykkelse, hvis
Ender tilspidses. paa Midten
gjennem-bores den og sorsynes med en Holk, som
i stn Buud har ett vel øoleret Agat;
der-øaa stryges den med Magneten til den
selv bliver magnetisk. Fordetmeste
ind-klistres nu Naalen mellem tvende cir-
kelrnnde Pap eller Kørtskiver, der paa
Midten have ’et Hnl sor Naalens Holk;
paa denne Skives øvre Flade trækkes nu
serten Streger (Diametere) gjennem
Cen-trum, der danne ligestore Vinkler og
saa-ledes dele denne Flade i ^ lige store Dele.
De ^ Streger skulle antyde
Himmeleg-uene, og den Streg der saaledes ligger
lige nd øver Naalens nordlige Ende,
be-tegnes med ^ (Nord^), derøaa kommer
med Forbigaaende as Mellem st r eg ett,
^Nørdost)^ ligeledes øidere ^ (^Øst)^
der-paa (Sydost)^ saa ^ (Syd)^. Hele
denne Skive hænger øaa en opstaaende
Spidse, saaledes at denne gaaer ind i
Holken, der med stn polerede Agatbund
bommer til at hvile paa Spidsen, øg
Magnetnaalen, som herøed knn har en
ubetydelig Modstand at øvervinde, vender
sig srit mod Norden og beholder altid
denne Stilling. Søidsen, som bærer hele
Skiven er sædvanlig befæstet i Midten
as Bunden paa en pasfende Daase, der
har en Glasskive til ^aag. For at Kom-
passet saa lidet som muligt skal lide as
Fartøiets Slingren, sæstes paa Udsiden
as denne Daase tvende smaa Tappe, der
sidde lige oversor hverandre og gaae ind
i en ndenom Daasen værende
Messing-ring, der har større Vidde ønd denne,
men som ligger i samme plan; denne
Ring har tvende lignende Tappe, der
en-ten bevæge sig i en anden endnn videre
Ring eller ogsaa ere befæstede i Væggene
as Kassen, der omgiver det Hele.
Den-ne Kompassets Øphængelse i stere inden
i hverandre liggende Ringe, hvis Tappe
ligge eller en Fjerdedeel Cirkel fra
hverandre, bevirker, at Kompasset, ved
alle Fartøiets Bevægelser, bliver
hængen-de hørizontalt, og at Naalens Retning
mod Nord og Syd saaledes ikke
sor-styrres.
Denne Magnetnaalens bestandige
Retning mod den samme Kant (thi de
smaa Asvigelser hersra, de saakaldte
Mis-viisninger, der sor de fleste og vigtigste
Stæder ere kjendte og beregnede af
Na-turforfkerne, kuuue ikke vildlede
betyde-ligt) er noget as det Forunderligste i
Na-turen. Hvorfor den bestandig viser mod
Nord kan selv den lærdeste Mand ikke
sorklare, dog er og bliver selve
Forhol-det detsamme, saavel som det as
Kom-øasset sor Sømanden er af den største
Vigtighed. Veie sindes der naturligøiis
ikke ude i det øilde Hav; Skyer skjule
oste Sol, Maane og Stjerner, og man
øitter rundt om stg ikke andet end den
eenssørmige, uendelige Vandflade. Under
saadanne Omstændigheder er det kun
Kom-øasset, som giver tilkjende hvor Nord,
Syd, Øst og Vest ere at finde, og det
nden nogensinde at feike enten det er
Nat eller Dag, enten Sol og Magne
vi-se fig eller ei. Uden dette lille Jnstru-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
