Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Billed-^
sra Solen, lommer den til at staae høiere
over dem, som boe øaa hiin Side Granen
mod den anden pol, og ligeledes omvendt.
Naar de sidste Blomster visne hos
os og Løvet salder as Træerne, begynder
der alt at grønnes og blomstre. Naar
vi om Vinteren ligge og soøe i de
læng-ste Nætter, skinner Solen der øaa den
længste Sommerdag, øg øi kunne ikke
noksom benndre den gnddommelige
Viis-dom, som har sørget sor at den hele Jord
har nok med een Sol, øg som kan oø- ^
vække de as Vinteren stivnede Egne til
Vaa-rens og Høstens Glæder.
Dette saaer denne Gang være nok
om Jorden. Men dersom et Menneske
kunde hæve sig oø sra den og i lige
Li-uie hurtig komme oø til Asteustjernen,
der er os nærmest as alle Stjerner, saa
vilde han komme til at see mærkværdige
Ting. Stjernen øilde synes at blive
stør-re sor hans Øine, sørst som Maanen,
dernæst som et stort Hjuul, og tilstdst som
en uoverseelig Kugle eller Flade. Dens
Lys vilde stedse blive mildere, sordi det
straalede tilbage sra en større Flade, ja
i en vis Asstand dersra vilde han opdage
Bjerge og Dale, og tilsidst lande øaa ett
ny Jord. Men i samme Forhold vilde
Jorden under ham ogsaa blive miudre,
og deus Lys mere glimreude, sordi det
blev sammeutrængt i et mindre Rnm. J
en vis Asstand vilde den endnu see ud
som et stort Hjuul, dernæst som en
Sky-deskiøe, dernæst som Maanen, øg naar
han endelig var laudet, vilde han see den
sjernt ude øaa Himlen at blinke som en
venlig Stjerne mellem de øvrige. ^See
der,^ vilde han sige, til sin sørste
Kam-merat, som han der gjorde Bekjendtskab
med, ^øaa hiin venlige Stjerne, der har jeg
hjemme, og min Fader og min Moder
^agazin^ ^^
leve øgsaa der.^ Det maa øære en herlig
Fornøielse saaledes at see Jorden søadsere
omkring mellem Himmelens Stjerner som
deres Lige, og denne Fornøielse har jeg
tiltænkt mine Læsere i en sølgende Artikkel
om planeterne.
^on^aSset.
kompasset er et Redskab, øed hvis
Hjælø man nu kan beseile Verdenshavet
i alle Retninger^ medens Folkene i ældre
Ti.^er, da de ikke havde andre Veivisere
end Solen og Stjernerne^ der ved
Veir-ligets Forandringer heel oste unddroges
deres Blik, oste i sine Søreiser nødtes
til at seile langs Kysterne. Man kan
ligesaalidt med Bestemthed angive
Kom-passets Øøsinder søm den Tid, da Op-
findelsen skede. Nogle opgive Flavio Git^
ja, andre Giri fra Amalsi i Kongeriget
Neapel fom Opfinder og fætte Tiden til
Begyndelsen as det sjortende Aarhundrede,
men man veed med Bestemthed, at Mag^
netnaalens Egenskab at vise mod Nord ^
lang Tid tilsorn var bekjendt i Europa,
og alt i det tolvte Aarhundrede sandtes
i Frankrig et Slags Kompas. Engels^
mændene har mau at takke sor Kompas^
sets hensigtsmæ^stg svævende Stilling^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
