Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
sorandre Bladene; hvorpaa de tørres øaa
samme Maade søm de andre. Ester
nog-les Beretning sremkommer den grønne
The øed den sørste, den sorte The ved den
anden Tørringsmaade, men Sitbold synes
at haøe den modsatte Mening om Sagen.
De tørrede Theblade indøakkes nn
enten i denne Tilstand i Krnkker eller
Blykasser, eller øgsaa dannes de ved Hj^lø
as Ore- øg Faare-Blød eller Fedt til et
Slags Kager (den saakaldte
Muursteeus-The, der er saa udbredt i det nordlige
Asten); i det sydvestlige China
sorekom-mer Theen ogsaa i rnnde Kugler, som
sorsendes til Ava og Cochinchina.
Stun-dom blandes Theen med vellugtende
Blom-ster, s. Er. as ^umøUlu ^u^un^u^ ^leu
kru^run^; men det er aldeles urigtigt
naar man troer, at det .er disse og ikke
Theen selv der har den eiendommelige
aromatiske Lugt.
Theen oøkjøbes as Smaahandlerne
hos producenterne øg bringes as dem til
de store Kjøbmænd i Kauton
(Hong-Kjøb-mændene).
De sorskjellige Handelsveie ere:
Søøærts; sorsaavidt Chitta
an-gaaer, næsten udelukkende sra Kanton;
til Enroøa, Nordamerika og noget tit
For- og Bagindien øg de indiske Øer.
Englænderne ere de vigtigste Handlende,
dernæst Hollænderne og Nordamerikanerne.
Landværts mod
Nordgjen-nem Ørkenen Gobi over Kiakta til
Si-berien og dersra tildeels til Enroøa.
Den-ne Handel er tiltaget overordentlig i de
sidste Decennier. Timkovski mødte øaa
sin Reise mange Karavaner, hver med
Kameelladninger The.
^ Landværts mød Vest sra
Chinas sydvestlige provindser til
Mon-goliet, Bukariet og persteu.
Landøærts mød Sydøest
sra Chinas sydvestlige provindser til
Thi-bet og Himmelaias Terrasser: Neøal,
Butan.
5) Landværts mod Syd til Ava
og Cochinchina. Til Birmannerne søre^
megen The sra provindsen yiinan. J
China og Jaøan er Theen Nationaldrik
i egentligste Forstand og har været det
i det mindste i de sidste tusinde Aar. Deti
nydes as alle sra Keiseren til den
ringe-ste Almnesmand; den drikkes ved alle
Maaltider, til alle Tider øaa Dagen;
den bydes hver Gjæst; den sælges
over-alt øaa Gader og Veie i
Theskjæiikeste-der. At tillave Theen og servere deit
med Anstand hører med til en god Øp^
dragelse og læres as Lærere, ligesom
Fæg-te- eller Dandsekonsten i Enroøa. De
ret sagkyndige Thedrikkere kunne skjælite
mellem ^()() Slags The; ja de skulle
kun-ue sma^e hvilket Ved, der er brugt til
at koge Vandet, og i hvilke Slags Kar
dette er skeet.
Saavel Chinesere som Jaøanesere
nyde Theen udeu Mælk og Sukker; stun-
dom tilføis dog Esseutser. Den nydes
enten som en Paagydning øaa Blade
(li-gesom i Enroøa), eller som et pitlver,
der kastes i Koøøer med varmt Vand
søm omrøres indtil det skummer.
The-Forbrngen er ogsaa betydelig
hos de mange nomadiske Folkestag i Nord-
og MellemsAsien. Det slette saltholdige
Steøøevand bliver derved drikkeligt; og
sor Mennesker, der søre et omflakkende
Liv i en tør, skarø Lnst, er Theen en
styrkende, oølivende Drik.
Lignende Grnnde have sremkaldt en
stærk Forbrug i Thibet, hvor Theen
ny-des sor at hjeløe øaa Næringen as det
tørre Bygmeel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
