Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
J Enroøa bleø Theen ikke bekjendt,
førend i det syttende Aarhundrede.
Rus-land og Holland synes at være de Laude,
hvor mau sørst gjorde Bekjendtskab
der-med. Et russisk Gesandtskab i
Mongo-liet erholdt The til Gjengjeld sor sine
Foræringer i ^øbelskind^ de ørotesterte
mod en saa nnyttig Vare, men den blev
dem øaanødt, og da de bragte den til
Moskov, sik den Bisald der. Om
Hol-landerne sortælles, at de bragte Salvien
til China (en plante, der i den ældre
periode var høit anseet som Lægeurt) og
tilbyttede sig dersor The. Chineserne
bleve snart kjede as Salvien, men Theen
sandt stedse slere øg stere yndere i
Hol-land.
Noget sildigere fik den Jndgang i
England. J ett Dagbog sra asen
Mr. peøy hedder det: ^jeg sendte Bud
ester en Koø The, en chinesisk Drik, som
jeg ikke havde drukket sør.^ gjorde
det ostiudiske Komøagni Kongen as
Eng-land en Foræring as ^ pd. The, og ks^
fik et Skib Ordre at medtage lt)() pd.
Omtrent øaa samme Tid synes den
at øære indsørt i Danmark. Den sandt
ett ivrig Modstander i den berømte dan-
ske Botaniker Simon Pauli, som i
Be-gyitdelseu øaastod det ikke var audet end
Pors, og siden ideligen gjorde Kong
Fre-derik deit Tredie, hvis Livlæge han var,
Forestillinger mod Brugeu deras, saa at
denite, der holdt af The, engang, kjed af
hans Forestillinger, sagde den bekjendte
æguivogue til ham : to non ^^
^numt
J Henseende til Thesorbrng er der
stor Forskjel mellem de sorskjellige Lande
i Euroøa. England er det Land, hvis
Beboere bruge mest, dernæst Holland og
nørden. J Frankrig øg Tydskland er
Brugen kun ringe, dog i den allernyeste
Tid i Tiltagen; i det sydlige Enroøa brn^
ges meget lidet.
For hele Enroøa kan Forbrngen
om-trent ansættes til ^ Millioner pd^
Nørdamerika sorbrnger Mill. pd^
Værdien as den The, China udsører sø^
øærts, anslaaes til ^ll. Mill. piastre.
Om Theens gavnlige eller skadelige
Virkninger i diætetisk Henseende, ere, som
bekjendt, Meningerne noget deelte. Men
det tør øel antages, at naar Brngen ikke
overdrives, er Theen i det Hele en sund
Drik. Dens øølivende, sorsriskende Krast
ersares især ester en besværlig Fodreise
eller anden Anstrængelse; den
modarbei-der Korøuleuts og Søvnighed; den
bern-ser ikke, men modvirker tvertimod den
Beruselse, som stærke Drikke srembriuge^
Theen er besunget as den chinesiske
Keiser Kin-Long. Hans Digt blev skre^
øet øaa et Jagtøarti; det blev meget be-
nndret, ndgivet i en pragtudgave og der^
hos aubragt øaa porcelaiuskoøøer, søm
brugtes til keiserlige Foræringer. Det
hedder deri blandt andet:
^Sæt over en middelmaadig Jld et
tresødet Kar, hvis Farve øg Form tyde
øaa at det er længe brugt og syld det
med klart Vand as smeltet Sne;
laddet-te Vand oøvarmes indtil den Grad hvor^
ved Fisken bliver hvid og Krebsen rød^
held dette Vand i en Koø øaa fine
Bla-de as en ndvalgt Thesort; lad dette staae
noget, indtil de sørste Damøe, der danne
en tyk Sky, esterhaanden førmindfkes eg
der kun svæve lette Taager øaa Overslag
den; drik derøaa langsomt denne kostelige
Drik, og du vil krastigen virke mod de
sem Sorger, søm sædvanligen forurolige
vort Sind. Man kan smage, man kan
søle, men man kan ikke beskrive den søde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
