Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
de sig øaa lidt Straa øaa Gulvet. Den
sølgende Morgen stode de oø og lavede
Gjæsten en sattig Frokost. Da Solen
nu skinnede ind igjennem Vinduet, og
Vor Herre var oøstandeii, spiste han atter
med dem og vilde da gaae stn Vei.
Men da han stod i Døren sagde han:
^Fordi J er saa medlidende og sromme,
saa giver jeg Eder tre Ønsker, som jeg
skal opfylden Da sagde den Fattige:
^Hvad sknlde jeg vel ønske mig andet end
den evige Salighed, og at vi To,
saa-lange vi leve, ere sriske og have vort
nødtørstige daglige Brød; sor det tredie
veed jeg intet at ønske. ^ Vor Herre
sagde: ^Vil Dit da ikke ønske Dig et nyt
Hnus istedetfor det gamles Da fagde
Manden, at hvis det gik an, vilde det
vare ham meget kjært. Nu oøfyldte Vor
Herre deres Ønsker og forvandlede deres
gamle Huiis til et skiønt nyt, og da det
var gjort, forlod han dem, og drog
vi-dere.
Da det led nd øaa Dagen, og den
^ige stod oø og lagde stg nd i Vinduet,
saa han ligeoverfor et nyt skjønt Hiius
istedetfor deii gamle Hytte. Da gjorde
han ttore Øine, kaldte yaa sin Kone, og
sagde: ^Kone, see engang, hvorledes er
det gaaet tile Jgaar Aftes stod der en
elendig Hytte, og nu er der et iiyt, skjønt
Hnus; løb dog engang over, og hør,
hvorledes det er gaaet til.^ Konen gik
hen og udføurgte deii Fattige, som
sor-talte hende: ^Jgaar Aftes kom der en
Vandrer, fom søgte Nattely, øg imorges
ved Afskeden gav han os tre Ønsker:
deii evige Salighed, Snndhed i dette Liv
dg det nødtørstige daglige Brød, og
iste-detsor vor gamle Hytte et nyt, skjønt
Hiins.^ Da den Riges Kone havde hørt
bette, løb huu assted og sortalte dette til
i ^arg. ^ide ^este.
sin Mand, der sagde: ^Jeg kunde rive
mig itu, og staae Hovedet mod en Steen,
havde jeg vidst det, den Fremmede var
ogsaa hos mig, men jeg viste ham bortn
^Skyttd Dign sagde Konen, ^og sæt Dig
til Hest, Manden er endnn ikke langt
borte, Du kan indhente ham, og ogsaa
lade ham give Dig tre Ønsker.^
Da satte den Rige sig til Hest,
ind-bentede Vor Herre, smidskede og tidskede
sor ham og sagde, at hait ikke maatte
tage det ilde oø, at han ikke strar havde
lukket oø sor ham; han havde søgt ester
Nøglen til Hnusdøren, imidlertid var han
gaaet bort; men naar han kom tilbage,
maatte hait endelig tage ind til ham.
^Jan sagbe vor Herre, ^naar jeg engang
kommer tilbage, skal jeg gjøre det.^ Da
sønrgte den Rige, om ikke ogsaa han
maatte gjøre tre Ønsker ligesom hans
Nabo e ^Jon sagde ^er Herre, ^det
knnde han nok, men det vilde ikke være
godt sor ham, og han skulde heller lade
være at ønske. ^ Men den Rige meente,
at han nøk skulde udsøge sig noget Godt,
naar det kun vist gik i Øpsyldelse ^Rid
da hjemn sagde vor Herre, ^og de tre
Ønsker, Du gjør, skulle blive oøsyldten
Nu havde den Rige, hvad hait vilde,
red hjem, og betænkte sig over, hvad
han skulde ønske sig; medens han
saale-des tætikte ester og lod Tøilen salde,
satte Hesten assted i Galoø, saa at han
stedse blev forstyrret i sine Tanker, og
stet ikke knnde tænke Noget. Da blev
han ærgerlig over Hesten, og fagde i
Utaal-modighed: ^Ei, saa gid Du maatte brække
Din Hals!^ Og neype var Ordet nd^
talt, øliimø styrtede han hovedkuls hen
over Jorden, og Hesten laae der død og
rørte sig ikke mere; nu var det sørste
Øn-ske oøsyldt. Men da han var gjerrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
