Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
vilde han ikke lade Sadeltøiet i Stikken,
tog det, lagde det øaa Ryggen og
tradskede hjemad til Fods. Haii trøstede
sig med, at han endnu havde to Ønsker
tilbage. Da han nu gik og vadede i
Sau-det og Støvet øaa Landeveien, og Solen
ved Middagstider begyndte at brænde
dygtig hed, og Sadeleii trykkede ham paa
^yggen^ saa stønnede øg pustede han og
blev meget ærgerlig til Mode; endnu
havde han heller ikke saldt paa, hvad han
skulde ønske sig. Naar hait troede, at
han havde Noget, saa syntes det ham
dog, at Alt var lidet og ubetydeligt.
Hæii-delsesviis kom haii til at tænke paa, hvor
godt hans Kone havde det, som sad der
hjemme i ett kjølig Stne, og lod
Mid-dagsmaden smage stg. Det ærgrede ham
ordentlig, og udeu han vidste det, sagde
han: ^Gid hun sad der hjemme paa
Sa-delen, og ikke kunde komme tted,
istedet-sor at jeg gaaer og slæber den paa
Ryg-gen.^ Øg neppe var Ordet udtalt, saa
var Sadlen borte as hans Ryg. Da
blev han sørst ret hed om Ørene, og
be-gyndte at løbe, og vilde ganske ene
sætte sig der hjemme og udfinde noget
Stort til sit sidste Ønske. Meil da han
kom hjem og lukkede sin Stuedør op, da
sad hans Kone mitt i den, og sad paa
Sadelen, og jamrede og skreg. Da
sag-de han: ^Giv Dig tiksreds, jeg vilde
øn-ske Dig alle Verdens Rigdomme, naar
Du blot vil blive siddende paa Sadelen n
men hun svarede: ^Hvad hjælper alle
Verdens Rigdomme mig, naar jeg sidder
paa Sadelen; Du har øusket mig op paa
deu, Du maa ogsaa hjælpe mig ued as
deu.^ Eiiten han nn vilde eller ikke,
maatte han gjøre det tredie Ønske, at
hnn kunde stige ned af Sadelen, og
og-saa det blev opfyldt.^ Saaledes havde
han intet andet deras , end ærgrelse,
Møie og en død Hest; men de Fattige
levede førnøiede, stille og fromme ligetil
deres salige Ende.
arabernes ^særli^hed til deres
Hesite.
^lere Reisende sortælle om Arabernes
store kjærlighed til deres Heste. Roii^
seau skriver: ^Man kan sige, de elskede
res Heste lige saa høit som deres Koner,
og der er maaske ikke een iblandt dem,
som ei lader stn Hoppe ligge i skt Telt
midt iblandt Familien, der viser den lige
saa megen Ømhu som et inderlig elsket
Barn.^ Øgsaa Arvieur siger: ^Araberne
faae aldrig deres Heste, meu behandle
dem med Blidhed, klappe dem, kæle fer
dem og underholde sig med dem. Enhver
taler m^d stn Hest, som om den forsted
hans Ord, og denne hører opmærkfoni
paa ham og yttrer virkelig sand
Hengi-venhed og Taknemmelighed.^ Omtrent
det Samme berette ogsaa de la Røgiie,
Fouche, Mariti og flere Andre.
Denne Arabernes Kjærlighed tik
de-res Heste har ikke blot fin Gruud i, at
dette Dyr er dem vigtigt og uundværligt
ved deres omflakkende og krigerske
Leve-maade, men endnu langt mere i den
ned-arvede Mening, at Hestene ere begavede
med et ædelt, høihjertet Sind og høiere
Forstandsevner, end de øvrige Dyr.
Der-før pleie Araberne ogfaa at sige: ^Eftet
Mennesket er Hesten den herligste
Skab-ning; den ærefuldeste Beskjæftigede
be-staaer i at opdrage den; den skjønneste
Holdning er Rytterens paa Hesten; den
sortjeustligste Haudliug er at give Hesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
