Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Føde. Hertil søie de ogsaa deres pro^
øhets Ord: ^Saa mange Bygkorn, som
du hver Dag giver ditt Hest, lige saa
mange Syndsforladelse skal du erhverve
dig.^ ^ Miihamed sagde ogsaa til sine
Disciple: ^Fremfor Alt lægger jeg Eder
Omsorgen sor Følhopperne øaa Hjertet;
deres Ryg er en Hædersølads, deres Liv
en nudtømmelig Skat.^ Hvorledes He-
sten blev skabt, sortæller Propheten
saa-ledes: ^Da Gud vilde skabe Hesten, kald-
te han Søndenvinden til sig og sagde:
^Jeg vil as dig danne et nyt Væsen;
gjør dit Legeme tættere, og aslæg din
stydende Egenskab.^ Og Vinden adlød.
Da tog Gud en Haandfiild as dette Stos,
som nn kunde gribes med Hænderne,
aan-dede paa det, og Hesten sremstod deras
Og Herren sagde: ^Du skal vorde
Men-nesker en Kilde til Fornøielse øg Rigdom,
og hait skal sorherlige dig sremsor alle
Dyr, idet han bestiger din Ryg.^
Enestaaende Exempler give et
end-nu bedre Beviis paa Arabernes Kjærlig-
hed til deres Heste, end det Foranførte.
Arvienr, fom var Øienvidne til
føl-gende tvende Begivenheder, fortæller:
^Hr. Souribe, eu Kjøbmand sra
Mar-seille, der havde nedsat fig i Rama i
Sy-rien, ha^de engang afkjøbt en Araber,
ved Navn Jbrahim Abu Voiiasses, eii
Hoppe, som hed Tottysse, dog paa det
Vilkaar, at Arabereu endnu sknlde have
Part i den. Fortiden at Hoppen var
skjøn og ung og kostede tolv huiidrede
Piastre, var den ogsaa as den ædleste
Ra-ee. Jbrahim kom oste tik Rama, for at
besøge denne Hest, som han elskede
over-ordentlig, og jeg havde mange Gange den
Fornøielse at see ham iidbryde i Taarer
af Ømhed, naar hait klappede den og
kjæ-lede sor den. Han ømarmede Hoppen,
tørrede dens Øine med sit
Lvmmetørklæ-de, viskede den af med sit Skjorteærme,
overøste den med Velsignelser og talede
oste hele Timer med den saaledes: ^Min
Øiesteen, min Elskede, mit Hjerte,
hvor-sor maatte jeg være saa nlykkelig at
sæl-ge dig og ikke at kunne beholde dig hos
mig ! ^ Jeg er sattig, min Gazelle, du
veed det nok, min Skat; jeg har
opdra-get dig i mit Hiiiis som min Datter, har
hverken staaet eller ndskjeldt dig. Gnd
bevare dig, du gode, skjønne, elskværdige
Dyr n ^ flere faadaiine Kjærlighed^
yttringer i Ord og Gjerning. Han om-
favnede Hesten, kyssede dens Øine, og
idet han gik baglænds bort, tog han
As-sked med den i de ømmeste Udtryk.^
^En anden Araber ^ sortaller
Ar-vienr videre ^ kunde ikke bestntte sig til
at aflevere sin Hoppe, uagtet vi havde
kjøbt den tik Kongen as Frankrigs
Stnt-teri. Hver Gaiig han stak en Haandsuld
Penge i sin Pnng, sæstede han Øinene
paa Hesten og begyndte at græde. ^Er
det muligt,^ udbrød han, ^efterat jeg faa
omhyggelig har opdraget dig hos mig
og nydt din Tjeneste, skal jeg til
Gjen-gjeld fælge dig til Frankerne, som ville
binde dig, siaae dig og gjøre dig
ulykke-lig! Nei, gode Dyr, jeg kaii ikke bringe
det over niik Hjerte,^ og nn kastede han
Pengene paa Bordet, omarmede og
kys-sede sit Dyr og beholdt det.
Den engelske General Malkolm, der
i Aaret reiste som sin Regjerings
Gesandt til Persien, sortæller sølgende
Exempel paa Arabernes Kjærlighed tik
deres Heste. Da Gesandten, ester at
have snldsørt sit Hverv ved det persiske
Hos, vendte tilbage og havde leiret sig
ikke langt sra Bagdad, red en Araber
om-kring udensor hans Telt paa en øverør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
