Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
^3
og det har jeg vistnok Grund til at
klage over.^
Ogsaa sølgende Aiiekdøte, som en
Englænder ved Navn Smith sortaller,
beviser, hvor yderst nødig Araberne skille
sig ved deres Høpper. Da haii (Smith)
engang besandt stg øaa Euphrat, medens
en Skare Beduiner oversaldt og
plyn-drede en Landsby lige over sor hans
Skib, begav han sig, i Tillid til
Araber-nes Gjestfrihed, i Land til dem, ene og
alene før at see deres Heste. De rede
alle øaa Hoøøer sor det meste as graa
Farve, de skjønneste og ædleste Dyr, som
han nogensinde havde triisset paa. Flere
as Rytterne talede tik ham, og han
ind-lod sig i Samtale med To, som oøholdt
sig længere end de Øvrige. Esterat han
havde beundret deres Heste, søurgte hau
den ene af dem, om han vilde sælge sin
Hoøøe og bød ham eii høiere Priis, end
han nogensinde sorhen havde givet sor et
saadant Dyr. Araberen smilede og
spurg-te, om haii ikke vilde lægge Noget til,
og hvor Pengene da vare. Smith sagde
ham, at haii ingen Penge havde hos stg,
men han kunde lade dem hente sra Ski-
bet og han vilde give endnu engang saa
mange, som han sørst bød, hvorøaa
Ara-beren vendte sig til sin Kammerat med
sølgende Ørd: ^Lad os see at vi komme
assted, ellers overtaler denne Vantroende
mig til at sælge min Hoppen øg hnrtig
begave nu begge sig øaa Veien til Ør-
kenen.
Følgende Eremøel bekræster
endvi-dere det Foransørte: ^En Araber, som
var bleven over firsindstyve Aar gammel,
nden at have været syg eii eneste Dag,
besad en sortrinlig skjøn Hoøøe, der
hav-de baaret ham i mangen hed Fægtning,
øaa mangeii lang Marsch, og sødt ham
mange sortræsfelige Føl. Da han nu ikke
kunde ride mere, skjenkede han denne
Hoøpe og en Sabel, søm allerede hans
Fader havde sørt, til sin ældste Søn,
idet han øaalagte ham at sætte tilbørlig
Priis øaa dem øg aldrig at lægge sig til
at søve, førend han havde øudfet begge
saa blaiike søm et Søeil. J den næste
Træfning blev den nnge Mand dræbt, øg
Hoøpen faldt i Findernes Hænder.^ Da
den Gamle hørte dette, udbrød han : ^Hvad
skal jeg nu leve for, da jeg ikke alene
har mistet min Søn, men ogsaa mit Hjer-
tes yndlinge Jeg sørger lige meget over
Begge og ønsker mig nu Dødeu, da Li-
vet ikke niere har noget Tillokkende sor
mign Kort derpaa blev han syg og døde.
Den bekjendte Reisende Burkhardt
skriver: ^Beduinerne drive et Slags
Af-gnderi med deres udmærkede Heste. As
mange Eremøler, som maae sorekomm^
en Euroøæer utrolige, vil jeg blot ansøre
sølgende: En Asdeling Druser til Hest
aiigreb i Sommeren et Antal
Be-duiner i Landfkabet Hanran, øg drev dem
til deres Leir, hvor hine nu bleve
an-grebne af en overlegen Magt, og alle
dræbte øaa een nær, som stygtede. Han
blev sorsnlgt as stere af de bedst ridende
Bedniner; men hans Hoøøe, fkjøndt
al-lerede træt, rendte i stere Timer med lige
Hurtighed og kunde ikke indhentes.
Før-end hans Forfølgere oøgave Jagten,
raab-te de til ham, at de lovede at skaane
hans Liv og at lade ham uhindret drage
bort, derfom han blot vilde tillade dem
at kysse hans herlige Hoøøes Pande.
Da Drusen imidlertid vægrede sig ved at
indlade sig herpaa, ophørte de med at
sorsølge ham, idet de raabte til ham:
^Gaa og vask din Hoppes Fødder, og
drik saa Vaskevaudetn Dette Udtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
