Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
betjene Beduinerne sig as sor at
tilkjen-degive, hvor høit de elske stige Hoøøer,
cg hvor meget de øaaskjønne de
Tjene-ster, som de have gjort dem.
Den ørenssiske
GenerallitntenantMi-nntoli sortæller, at da Jbrahim pascha,
en Søn as Mehemed Ali pascha i
ægyp-ten, sor nogle Aar stdett vilde askjøbe en
Araber i Landskabet Hedschas hans
Hoø-pe, vilde Araberen øaa ingen Maade sæl^
ge den sor nogen priis. Han erklærede
tvertimod med Taarer i Øinene, at
pa-schaen hellere maatte sratage ham hans
Landeiendom, hans Kone, ja selv hans
^ Børn, end hans Hoøøe, søm ved flere
Lejligheder havde reddet hans Liv ved
sin Hurtighed, og som ikkuu Dødeit
kuu-de skille ham sra.
Araberne have ikke alene en stor
Kjærlighed tik deres Heste, men de troe
endogsaa, at de hos dem kunne finde Hjelp
mod enhver Genvordighed i Livet. Fouche
d^Øbsonville skriver: Har en Araber mi-
stet sin Formne, svæver hans Liv eller
hans Frihed i Fare, er han bleven haardt
saaret, saa trøster man ham med det
al-mindelige Ordsprog: ^Tab ikke Modet,
du har dog endnu din Hests Hov.^
Der-med sigte de til Hestens Hurtighed, øg
at han ved dens Hjelp atter kan blive
lykkelig.
^ng Frederik og hnns Nabo.
^ong Frederik den Store af Preiissen
havde otte Mile sra Berlin et meget smukt
Lystslot, hvor hau gjerne gad opholdt sig,
naar der ikke havde været en nrolig Mølle
øed Siden as ham. Thi sor det Første,
staaer et kongelig Slot øg en Mølle ikke
godt øed Siden as hinanden, skjøndt
Hve-debrødet ikke smager ilde i Slottet, naar
det sørst bliver malet siint i Møllen, og
bagt vel i Ovnen. Men soruden det,
saa, naar Kongen sad i sine bedste
Tan-ker, og mindst tænkte paa Naboen, slap
Mølleren paa een Gang Vandet paa
Hjn-lene, og tænkte heller ikke paa sin Herre
Nabo, og Kongens Tanker standsede ikke
Møllens Hjulværk, men mangen Gang
standsede vel Hjulenes Klappren Kongens
^ Tanker. Min gnnstige Læser vil sige:
^En Konge har Penge som Græs,
hvor-sor kjøber han ikke Møllen as Naboen
og lader den rive ned Kongen vidste
nok hvorsor, thi en Dag lod han
Mølle-ren kalde til sig. ^J begriber,^ sagde
han til ham, ^at vi to ikke kunne bestaae
ved Siden as hinanden; en as os maa
vige. Hvad vik J give mig sor mit Slot
Mølleren sagde: ^Hvad er Prisen
konge-lige Hr. Nabo.^ Kongen svarede ham:
^Min gode Mand, saamange Penge har
Dn ikke, at Dn kan kjøbe mit Slot, men
hvad vil Du have sor Din Møllen
Mølleren svarede: ^Naadigste .^erre, hel-
ler ikke J har saamange Penge, at J kan
kjøbe min Mølle. Thi jeg vil aldeles
ikke sælge den.^ Kongen gjorde ham et
Btid, ja bød ham endogsaa det Dobbelte
af dette, men Naboen blev ved fit: ^Jeg
vil ikke sælge den, thi ligesom jeg er sødt
her, sagde han, saa vil jeg døe der, og
li-gesom jeg har modtaget den as mine
For-sædre, saaledes fknlle mine Efterkommere
erholde den af mig, og med den sknlle
de arve sine Forfædres Velsignelse.^
Da begyndte Kongen at blive alvorlig:
^Veed Du vel, min gode Mand, at jeg
ikke behøver at tale vidt og bredt om
den Tinge Jeg lader Din Mølle tarere,
øg bryde den ned; tag dersor Pengene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
