Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bille^-Ma^azin. ^
eller tag dem ikke!^ Da lo den
nsor-særdede Møller og svarede Kongen: ^Godt
sagt, allernaadigste Herre, det kunde godt
lade sig gjøre, naar ikke Hosretten var i
berlinn Derved vilde han endelig
an-tyde, at han vilde anlægge proces mod
Kongen. Kongen var en retfærdig
Her-re og knnde være meget naadig, og
saa-ledes sandt han Behag i en dristig og
frimodig Tale. Fra den Tid lod han
Mølleren øg hans Mølle i Fred og
le-vede bestandig i godt Naboskab med ham.
Men den gunstige Læser, ville vi haabe,
har saaet en Smule Respekt sor en
saa-dan Nabo, og endnu mere sor en saadan
kongelig Hr. Nabo.
savosarden og ^orneungen.
^vor Boulevardens Vrimmel tættest bølger
Tit en forvirret Støi af Toners klang,
Hvor Armod tit sin bittre Taare dølger,
Jmens den søger Brød ved munter Sang, ^
Der staaer en Pog, søm fra Savojens Dale
Drog til Paris med fin Fitl og Stad,
for fattige forældre at husvale
Ved Skjærven som Medlidenhed ham gar.
Blandt fire Stumper Lys, som fast han kliner
Omkring sig paa den platte Jord, han staaer;
Og barnlig llikyld straaler i hans Miner,
Om Skuldren bølge sig de brune Haar;
Han synger lystig Viferne fra Hjemmet
Og dæmper Længselen ved fin Bues Strøg,
Jmens en Bjørneunge han har tæmmet,
Opvækker Latter ved sin Dans og Spøg.
Ei plump den hæder sine lodne Labber; ^
Paa sine Bagbeeu svinger den fig let; ^
Forundret red deus kunster Mængden klapper
Og hvergang bnkker bjørnen nøk saa net.
Da Drengen den med Taarer glad omslynger,
Den sorte Mund han trykker ømt tit sin,
Og Gruppen tit aflokker folkets klynger
Snart Vemodssinnl, snart heftig Bifaldsgriin.
„O Gudl^ den Lille raaber mens han kjæler
for Bjørnen, søm han knuger til siu Favn:
„Du Stakkel tro min tunge Byrde deler
Og bringer Glæde i min fædrestavn!
Jeg elsker Dig saa kjærligt som en Broder;
Thi Dit er so det halve as den Løn,
Hvormed jeg kvæget har min arme Moder ; ^
Hun beer til Gud for Dig, som for sin Søn.^
„Den Dans, søm Boulevardens Lattervækker,
J Moders fjerne Hjem skal bringe Brød,
Og hver en Skjærv, søm Godhed her os rækker,
Skal i Savdjen lindre tlskylds Nød.
Halld! min Brd^rl dans lystig før de Smukke!^
Læg, mine Herrer! Litt i denne Hat,
De med en Sous kan dæmpe mange Sukke;
Thi Armod skal bespises med min Skat!^
En Taare ditrer i den Lilles Oit,
Og mangen købberniynt i Hatten klang;
Det syntes ogsaa Bjørnen at fornøie;
Thi for hver Sous han dobbelt lystig fdrang.
Rask gnider knøsen paa fiolens Strenge,
Med Bjørnen dandser han en ^ ^e^;
Sig Smaa og Store frem tik Gruppen trænge
Og er af Latter færdige at dø.
En strunk Parisersyr, fdm Jntet kasted^
J Drengens Hat, greb til sit Brilleglas
Og plump gjennem folkehoben hasted^,
for gratis at forskaffe stg deit Spas.
Som ægte kritikus han støtter Stokken,
Som han til Stads, og ei til Støtte, bar,
Mød Læben og beskuer haanlig Flokken,
Der ved en Bjørnebands faa henrykt var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
