Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bill^d-Magazin.
har, naar man sra et høit Bjerg kan see
ned i en Dal, søm vort Øie endnu ikke
har seet. Endnn heller dvælede vort
Blik ved en saadan Stjerne, naar vi
og-saa kunde see, hvad der vorte øaa dens
Bjerge, hvilke Dyr, der græsede der,
hvor-ledes de Mennesker see ud, der vogte
dem, og hvad de ellers tage sig til i
de-res lette luftige Høide.
Saaledes er nu den menneskelige
Nysgerrighed. Jo mere man veed, jo
mere vil man vide.
^ Merkurius og Venns ere de to
ene-ste bekjendte planeter, som staae imellem
Solen og Jorden. Udensor Jorden
kred-se de tre sorlængst bekjendte planeter,
Mars, Jnøiter og Saturu tilligemed de
sem senest opdagede pallas, Ceres, Jituo,
Vesta og Uratius.
Den sidste planet efter Venns eller
den tredie fra Solen, er vor Jord i egen
perfon. Den holder 5,^t)() Mile i
Om-kreds. Den er Millioner Mile
bort-fjernet fra Solen, og faaer dog fra den
det herligste Dagslys og deii krastigste
Varme. Den løber omkring Solen i ^5
Dage og ^ Timer, og tilbagelægger i
denne Tid mere end l^l Millioner Mile,
uden at hvile sig en eneste Gang.
Ester Jorden kommer den deilige
planet Mars, der ikke som de øvrige har
et guult eller et hvidt, meu et rødligt
Lys, retsom om der bestandig brændte eii
stor Glædesild. Ligesom de øvrige
pla-neter viser den sig ikke altid lige sor os,
sordi dens Afstand ikke altid er den
sam-me. Den er større øg skjønnere, naar
den er nærmere Jorden, mindre og
iibe-tydeligere, naar den staaer sjernt borte;
dog suldender den sit Omløb i en Tid as
^^ Dage, og gjennemløber i denne Tid
en Bane as Mill. Mile. Derimod
er den 5 Gange mindre end Jorden, og
næsten to Gange lettere, og kan saaledes
ogsaa hurtigere komme assted.
Man har sra de ældste Tider as
an-seet Jnøiter sor den næste planet ester
Mars til sor faa Aar siden. Men
Stjer-nekigerne øaastode, at der manglede een,
om endogsaa ikke noget dødeligt
Menne-ske havde seet den. Enten, sagde de,
er den saa liden, at vi ikke kunne see
den, eller den har allerede oølevet sin
yderste Dag og er ødelagt ved Jld,
el-ler er kommen bort yaa en Maade.
Dette kom man efter øaa følgende
Maade: Naar man fra Soleii ligetik
Sa-turu, som holdtes sor den sidste planet,
tænker stg i en lige Linie k()() punkter lige
langt sra hinanden, saa staaer paa deii
^de pniikt sra Solen planeten Merkur,
og Jiigeii kan gjøre sor at deii staaer der,
og ikke øaa noget andet Sted. Tæller
man atter tre, saa staaer Venns der.
Tæller man derfor ^ Gange ^ er (e der
staaer vor Jord, tæller man videre ^
Gange t^ er der staaer Mars og
maiig-ler ikke; tæller man videre ^ Gange
er der seer man ingen Ting, og naar
man vedblev og sagde ^ Gange er
saa staaer der atter planeten
Juøi-ter, og ^ Gange ^8 er der er
Sa-turn. Men ^ lagt til de ^ sørste
pnnk-ter sra Soleii til Merkurius gjør l()(),
altsaa staaer Saturnus rigtig øaa det
hundrede piinkt. Men sordi nu a^lle disse
planeter staae i en saadan synlig
proøo-sition og Orden, og der dog ikke var
No-get at see øaa det ^kde punkt, sagde de
Stjernekyudige, der maatte ogsaa staae
een, dersom den ellers ikke var
sor-sviinden. Saadant Noget sortæller
jeg ikke Alle og Enhver, men til mine
Læsere kan jeg ikke lade øære at sortælle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
