Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bill^d-Magazin.
det, sor at de knnne see, hvilke
resøektab-le Folk vi Stjernekigere og
Billed-Maga-zinmagere ere, som overskne Himmelens
Stjerner, ligesom en Hyrde sine Faar,
eller ett Skolemester stue Drenge, og strar
mærker man, naar En mangler. Men
hvor sikkre vi ere i vor Sag, det har
viist stg sor nogle Aar siden.
Thi da den berømte Herschel sor
fle-re Aar tilbage havde opfundet en ny Slags
Kikkert eller Perspektiv, hvormed han saa
meget længere end med de gamle, saa op-
dagede han ganske rigtig en lille flanet
paa No. men det er endnu ikke alt;
thi da denne Planet syntes at være saa
liden, hvvde man den Dristighed at paa-
staae, at den ikke var heel, men kuu et
Stykke as et Heelt. Ogsaa denne
For-modning synes at være bleven bekræstet
ved Ersarittg, da man kort Tid ester
end-nu opdagede ^ Stjerner omtrent i den
samme Asstand sra Solen, saaledes, at
man istedetsor et, der syntes at mangle,
nu paa eengang havde Man katt
saa-ledes neppe tvivle om, at der paa hiint
Sted eengang har været ett stor Planet,
søm alt sor nmindelige Tider siden har
sprunget i ^ Stykker, og der maa ret
have været en stor Sorg og Bedrøvelse,
naar ett Fader eller Moder er bleven paa
et Stykke, og Børnene paa et andet, øg
de ikke siden kunde erfare noget om
hin-anden, eller sende Hilsener til hinanden.
Da enhver Stjerne maa have et
Navn, saa kaldte man disse Pallas,
Jutto, Ceres og^ Vesta.
Efter disse kommer der nn, Mil-
lioner Mile fra Sølen, den niende Planet,
Jupiter. Skjøndt den for vore Øine
langtfra ikke er saa stor som en
Sølv-specie, saa er den dog k^l Gange stør-
re end Jorden, øg den største af alle
Pla–41. ^ ^e.
neter. Den snldender stn Løbebane l
Gang om Solen i Aar, og om den-
ne Planet bevæge sig i sorskjellig
Af-stand ^ Drabanter eller Maaner, hvilket
maa see skjønt ud, uaar de alle paa en
Nat staae paa Himmelen.
Deit tiende Planet er Satnrn.
Den-ne er næsten l Gang til saa langt borte sra
Solen som Jupiter, nemlig l^) Millioner
Mike. Dens Bane om Solen udgjør me-
re eiid k^8() Millioner Mile, hvortil der be
høves ^s)^ Aar. Da deu er saa neude-
lig langt borte sra Solen, saa maa Lyset
der være Gange svagere end paa vor
Jord, og Pigerne maae have gode Øine,
sor at træde Traad i Naalen.
Men dersor har den ogsaa ^ Maaner
til at opmnntre sine sørgelige Dage og
lange Nætter. Dessornden har denne
Planet, hvad ikke nogen anden Planet har,
en dobbelt Ring. Denne Ring trækker
stg i eii liden Asstand rundt om Saturn,
er meget bred, men ikke tyk, og oplyses
ligeledes as Solen. Udentvivl kaster den
sit Lys ligesom Maanerne tilbage paa
Planetens mørke Legeme, og hjælper
til at oplyse den. Forresten veed man
ikke stort at sige om denne.
Man havde længe troet, at Saturn
var deii sidste Planet, som Solen
skinne-de paa, indtil den berømte Herschel den
k^de Mai til stor Forundring
og Glæde sor de Lærde endnn opdagede
en, der var den kkte i Tallet, men
maa-skee ikke den stdste; thi det svage
Men-neske kommer aldrig til Enden as den
guddommelige Almagt, og man maa aldrig
sige: hvor jeg ikke mere seer, der erJn^
tet. Denne nye Planet hedder Uranus.
Den er endnu k Gang saa langt borte
sra Solen som Saturn, nemlig Mill.
Mile. Den maa gaae øutkrfn^ Sø^en r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
