Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
en Kreds as ()()() Mile. Et
Aar varer øaa denne planet ligesaa
læn-ge som 8^ Aar eller et langt
Menneske-liv øaa vor Jord. paa Grund as den
store Afstand fra Soleii, er der Solens
Virkning Gange svagere end hos os.
Derimod oølyses den as (^ og maaskee af
stere andre Maaner, der gaae oø og ned,
hver til sin Tid.
Dette er nu planeterne, som
man kjender, og har oødaget efter deres
Orden, Masse og Tid. Men sordi man
let læser et saadant Tal, som et par
hniidrede Millioner Mile, og ikke
tæn-ker, hvormeget det udgjør, saa læg
Mær-ke til: Naar der øaa Soleii stod en
Ar-tillerist as ^det Batteri, som i dette
Øieblik brændte as en Kanon, og Kuglen
fløi med sin bekjendte Hurtighed Dag og
Nat, Søndag og Hverdag i lige Linie
immer videre og videre, faa kom den tik
Merkur først ester k^) Aar, til Venus
efter k8, til Jorden efter til Mars
efter ^8, og til Jnøiter efter l^s) Aar;
men til Saturn maatte den flyve i
og til Uranus i Aar. Saaledes
ere disfe elleve Stjerner, den ene efter
den anden bortfjernede fra Solen, der
ligefom er deres Moder og Amme, og
den udbreder dog rundt omkring fig
lige-til den sidste, faa meget Lys, Varme og
Velsignelse, som er nødvendig sor
en-hver, og den usynlige Gud, som har skabt
deu, er overalt tilstede med stn Almagt
øg Godhed og mætter og glæder Alt,
som lever der. ^Fortsættes.)
^ooen.
Hvo as mine Læsere kjender ikke Løven,
Dyrenes Konge e Hvo har ikke hørt
mangsoldige Fortællinger om dens Med,
Styrke, Høimodighed og Erkjendtlighed^
Deii har været bekjendt sra Oldtiden as
og er nutildags at see i Menagerierne i alle
store Stæder i Enroøa. Som pumaen
og Jagnaren henhører Løven tik Katte-
slægten, men adskiller sig saavel i
Udi-ende som i Levemaade sra de andre Kat-
tearter. Fordelen er meget sørere end
Bagdelen, sornemmelig er Brystet stærkt
og bredt; Hovedet er ogsaa større,
Snu-deu temmelig lang, og den sører deii
sor-detmeste oøad ligesom Hunden, sjeldeii
li-gend som Tigeren og pantheren; Ørene
ere asruiidede, Ansigtet og hele Legemet
er bedækket med korte Haar, men Bag-
hovedet, Halsen og Skuldrene ere hos
Hannen sorsynede med ett lang Man, der
giver den et ørægtigt og æresrygtbydende
Udseende; saadanne Haardnske har deii
desuden ogsaa øaa Knæerne og ved
Ha-lens Ende, der er sorsynet med eii
Horn-kjerne. Løvtiideiis Høved er mere rundt
end Løveiis; den har desforiiden ingen
Man og er ^ mindre.
Ungerne have hverken Halekvast
el-ler Matt,^ deres Hoved er plettet,
Sider-ne svagt stribede, og langs Ryggen gaaet
der eii sort Linie. De nysødte Unget
have sra Sniideii til Halesøidsen en
Læng-de as Tommer, aabne Øine og
nedhængende Øren, som reise sig ved
Slut-ningen as den anden Maaned. Striber-
ne og Pletterne tabe sig i det kste og
^det Aar; i det ^die saae de Man og
Halekvast, og sørst i det 5te og (^te Aat
er Løven suldvøren.
J see her en Løvinde med sine
Uii-ger, der muntert tumle stg om dett. Sotn
Katuiiger lege de og staae ester hinanden
med de Labber, der sknlle blive Dyrenes
og Menneskenes Skræk, medens Slangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
