Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bill^-Ma^azi^
derimod antage, at den nedre Deel er en
vulkansk Krater, der er hævet sra
Bun-den as, og at Koraldyrene derøaa have
assat deres Boliger. For denne Mening
taler den overordeutlige Dybde ved
Ko-raløerne, dernæst især Lagnn-Formen som
bliver let sorklarlig, naar vi tænke os en
Krater, hvis Rand ligger ttærmere øed
Havfladett eud det øvrige og altsaa ved
Koraldanit^lsen sørst hæver sig over Havet.
De høie Øer skylde derimod
aaben-bart de vulkanske Kræster deres
Øørin-delse; det er ildsørudeude Bjerge,
Lava-og Basaltbjerge, der ved underjordisk Jld
ere hævede sra Havets Bund over
Hav-sladen. Jldens Virkning er her tydelig;
paa flere Steder sindes endnn virksomme
Vulkaue, som Mowna Wororai øaa
Owai-hi, hvor et Udbrud sandt Sted
Disse vulkauske Øer srembyde
overordent-lig steile Høider. Ved de sleste as de
vttl-kanske Øer soreiies dog begge
Dannelses-maader; thi ruudtom Kysten as en
saa-dau Ø ligge sædvanlig Koralrev, der
og-saa hist og her hæve sig i lave smaa Øer
over Havfladen.
Der gives nok saa Egne øaa Jord^
kloden, som nyde et saa sordeelagtigt
Kli-ma som Sydhavsøerne. Da de ligge
in-densor Vendekredsene er Klimatet varmt,
men Heden er ikke trykkende, thi det
her-skettde Hav bevirker Askjøliug og er
saa-ledes en krastig Udjævner. Middeløar-
men salder i de sorskjellige Dele as Øce
aniet mellem ^ og ^ R. Ester Jagt-
tagelser øaa Sandwichsøerne er den
høie-ste Varmegrad ^5^ den laveste øver
Fryseøuuktet og Forskjellen mellem den
varmeste og koldeste Maaned kun Det
er altsaa ikke blot en evig Sommer som
her sinder Sted, men en stedsevarende
kjølig og behagelig Sommer. Den utaa-
lelige Hede som Asrikas Ørkenbelte, Perus
og Chilis Kyststrækuinger og stere Egne
lide nnder, er her nbekjeudt. Paa
Fug-tighed øg Regn sattes der i Almindelig-
hed ikke; de fleste Øer have en Regntid.
Jsær mangle de vulkaufke bjergfulde Øer
ikke Væde; thi Luftstrømme, syldte med
Dunster, standses og afkjøles af
Bjerge-ne, og Dunsterne nedfalde da som Regn^;
kun nøgle as de lave Øer, der ikke øaa
denne Maade saa at sige selv sormaae at
give sig Regn og som ligge udeusor
Bæl-tet sor deu regelmæssige Regntid, f. Er.
Paaskeøen, Syd for Vendekredfene, lide
af Tørke.
Hvad der meget bidrager til at
gjø-re Sydhavsøernes Klima stadigt, er at
de ligge indenfor Bæltet af Pasfaten, den
bestandige Østenvind, der Nord for
ækøa-tor er Nordost, Syd for samme Sydost,
og som saa meget letter Søreisen sra Ame
rika, men nøder dem, der ville seile i
modsat Retning, til at søge høiere Bre
de. Det maa dog bemærkes, at i Nær^
heden as Grændserne sor passat-Bæltet
og, i den sydlige Halvkngle endeel
inden-sor Vendekredsene, asbrydes passaren i
en vis Tid as Aaret as modsatte Vinde;
her finde altfaa de faakaldte Monfoune
Sted; og selv indenfor pasfatens Bælte
gives Afbrydelfer i Regntiden.
De bjergfnlde Øer have, som Følge
as passaten, en Vindside og en Læside;
paa den sidste hersker deels Vindstille der
endog ved de høie Øer strække stg flere
Mile nd i Søen; deels det i Døgnet
af-verlende Spil af Landvinde om Natten
og Søvinde om Dagen. De Jndfødtes
Boliger have gjerne Dørene vendte mod
de faaledes afvexlende Vinde og de skasse
stg derved en behagelig Kjølighed; disfe
Boliger, der sornemmeligen bestaae as sto^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
