Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
re Tage øaa korte Stoløer, skulle i det
Hele være hensigtssvareude, og stere Rei
sende beskrive det som yderst behageligt,
her enten om Dagen eller Natten at
hvi-le øaa Matter eller Madratser.
Ligesaa behageligt, ligesaa suudt er
dette Klima; her kjeuder man ikke noget
til Jaøas eller Guiueas dræbeude Syg-
domme, ikke til Vestiudins Klimatsebre.
Man lever i den samme sriske Havlufr
som øaa et Skib, meu nden
Skibsrum-mets indesluttede Luft, og udeu de
øvri-ge Uleiligheder, der ledsage eu Søreise,
Maugel as Bevægelse, as srisk Grøut og
Vand.
Hvor en høi Varmegrad og en
til-skrækkelig Fugtighed soreues, der pleier
man at see en yøøig og øaa Former rig
planteverden. Saadant træffes øaa de
astatiske Øer, i Nyholland, Brasilien og
nnder stere troøiske Klimater. Dette er
dog ikke Tilfældet med Sydhavsøerne.
Vel er der paa de vnlkanske Øer
Øver-stødighed af planter og store planter, men
Arternes Antal er lidet, og
Mangfoldig-heden altfaa ringe. Medens vi fra
Bra-silien kjende ^^5()()() Arter, kjende vi sra
Sydhavsøerne neppe ligesaa mange
hun-drede. Dertil kommer at saa, ja maaske
ingen Værtsorm er særegen. De
For-mer der vise sig, ere asiatiske og
nyhol-landske, især de første; men ikke
ameri-kanske, selv ikke paa de Øer, fom ligge
Amerika nærmere end Asien.
Vi kuune her ikke omtale alle de ka-
rakteristiske vildtvoxende Værter; kuu et
par ville vi uævne. Kokospalmen, hvis
høie Stammer gjøre mange lave
Koralø-er synlige. Den danner Skove, og
skjæn-ker Beboerite Brændsel og Tømmer, den
nærende Nød, Kokosmælken og
Kokoso-lien. oclinuti^imu^ med stn
udeelte i ældre Tilstand grenede krumme
Stamme, stne i Spirallinie ordnede
Bla-de, sine vellngtende Blomster og sine
sto-re Frngthoveder, som give er dog kun
maadeligt Næringsmiddel. ^u^nuttnu
o^ub^tik^li^ et stort Træ, udmærket ved
stne ledede Grene, der ligne Skavgræs
og øed Mangel as Blade. Det er hos
Jiidbyggerne et Sørgetræ som Cypressen
i Europa. For Saudwichsøerne i
Sær-deleshed Sandeltræet, hvis Ved
udfø-res til China, hvor det bruges som
Rø-gelse.
Blandt de dyrkede Værter sortjeiier
især at nævnes Brødsrugttræet, et stort,
Fod høi Træ med Blade liig
Figen-blade, øg med store Frngter, der ved de-
res melede Beskassenhed blive meget
næ-rende, og som kogte sknlle smage som det
fineste Hvedebrød. pifangen eller
Bana-nen med sine store Blade og sine
ligele-des nærende Frngter. Taroen, hvis
Rod-knoller, liig Kartoflens, indeholde rigeligt
Meel, og, som disse, knn nydes kogre
el-ler stegte, og hvis Dyrkning koster
saa-megen Møie, i det den endeel af Aaret
maa dyrkes under Vand, søm paa
Sand-wichsøerne ledes gjennem Kanaler, Beviis
paa Jndbyggernes Jndnstri. Bataten og
yamsen hvis Rodknoller ere af lignende
Beskaffenhed. Thetræet der betragtes
som Symbol paa Falskhed og Løgn, sor-
di dets Blade snart ere røde snart
grøn-ne, og hvis Rod bruges til at destillere
en spirituøs Drik. Sukkerrøret, hvoras
dog Judbyggerue ikke sorstaae at
udpres-se Sukker, meu hvis Rør kuu tygges,
især as Børu. Ava, et Slags pe^
ber, hvoraf laves en stærk
bernsen-de Drik, tik hvis Brug præsterne og
nogle Høvdinger især skulle være sor-
saldne. Papi-Morbærtræee hvis Bast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
