Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
almindelige betragtninger ober
verdensbygningen.
i^Efter ^edet.)
Kometerne.
^^in gnnstige Læser er nn en langt
an-den Mand end sor kort siden, og tiaar
nn Talen salder om planeterne, og man
nævner Mars, eller Juno, eller Juøiter,
eller Saturn, eller Uranns, saa kan hait
øgsaa tale et Ord med og behøver ikke
at sige, at han har det sra
Billedmaga-zinet.
Nu komme vi tik Kometerne. Om
disse kunne vi nu fortælle meget af deu
Grutid, at man veed saare lidet øm dem.
Men vi har aldrig kunner komme afsted
med at binde Folk noget øaa ærmet, og
øille desaarfag fatte os kort, endskjøndt
der gives mangfoldige Kometer; maii
kjeu-der nemlig over ^()().
En faadan Komet er altid et meget
mærkværdigt Syn, naar den faaledes øaa
eengang ukaldet og uanmeldt træder frem
øaa Himmelen og staaer der og ikke
si-ger et Ord, saadan en som den, der
vi-ste sig i Aaret k^8(), der var fire
Gan-ge saa stor som Astenstjernen, eller den,
der viste sig Aar sør Christi Fødsel,
der skal have seet større ud end Solen,
eller den i Aaret k^s), hvis Hale rakte
over en Fjerdedeel as Himmelen, eller
naar to vise sig øaa een Gang, hvilket
ogsaa har været Tiksældet. Dette er nn
som om den kjære Herre Gud vilde tale
til en Stjernekiger og sige: ^Troer dn,
at du nu er særdig, og kjender alle Him-
meleiis Stjernere See der er ogsaa en,
som du endnn aldrig har seet, og nn
veed dn vel sørst ikke hvad du skal gjøre
as den.^ Ogsaa andre Mennesker see øaa
Understjernen med Forbanselse øg
Beun-dring, og mangen Moder viser sit Barn
den og siger: ^Se, hvor
beundringsvær-dig Guds Almagt er.^ Kometerne ere
ikke alle lige, og selv den samme
soran-drer oste sit Udseende i den Tid, man
har Anledning tik at iagttage den. Den
er snart lysere, snart mørkere, snart
stør-re, snart mindre, rund og kantet,
nær-mere eller længre borte sra os.
Kome-ten i Aaret var Gange større
end Maanen, skjøndt man sormedelst dens
store Asstand ikke kuude see den
hertil-lands. Den i Aaret ^8() var
Gan-ge nærmere ved Solen end Jorden er.
Nogle ere saa langt borte, eller saa smaa,
at kuu vi Stjernekigere knnne oødage
dem med vore Kikkerter og perspektiver,
andre kan man uden ^Tvivl aldeles ikke
see, sordi de ere altsor langt borte eller
staae øaa Himmelen om Dagen.
Kometerne have nogen Lighed med
Planeterne, sorsaavidt de som disse dreie
sig om Solen, men sorøvrigt ere de me-
get sorskjellige sra Planeterne. De vise
sig kuu sjeldeu, de have ikke saadan en
sast Masse som Jorden og de andre
Pla-neter, de ere ørydede med en skjøn ly-
sende Hale ^ de betyde en stor Ulykke.
De vise sig sjeldnere end
Planeter-ne, der hver Dag gaae oø og ned øaa
Himmelen; thi de ere ikke stedse saa nær
ved Solen og os, som Planeterne. Naar
saadan en Stjerne engang har varmet sig
ved Solen, og havt en krastig Sommer,
saa drager den bort i en lang Linie hen
i Vinteren, og Jngen veed hvor den
bli-ver as. Naar den da i eller l()()
el-ler flere hundrede Aar stedfe har draget
videre og videre, vender den atter om,
sor at den igjen kan oøvarme sig ved
So-len, og bruger ligesaa lang Tid til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
