Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Tilbagereise, og det er vistnok sjelden, at
En, der har seet den sørste Gang,
ven-ter øaa dens Tilbagekomst, men de
Fle-ste have lagt sig tik at sove, og bekymre
sig ikke mere om Kometer.
Man har øøteguet, at eu Komet
viste sig i Aaret En i Aaret
En i Aaret ks^ og En i
For-di der nu altid sorløb en Tid as ^ Aar,
eller lidt meer eller lidt mindre imellem
hver Gang en Komet viste sig, saa
øaa-stod ett lærd Mand, ved Navn Halley,
at det stedse havde været den Samme,
og at den atter maatte komme tilbage i
Aaret hvilket ogsaa rigtig iudtras;
i viste den sig atter.
Kometerne have ikke nogen sast
Mas-se, ligesom Jorden og de øvrige planeter.
Nogle see ud som en Samling as
Duu-ster, igjeunem hvilken man kan see de
Stjerner, søm staae bag dem; andre ere
vel noget tættere, men de see dog ud, som
om alt ikke hænger rigtig godt sammen.
Nogle Lærde ville paastaae, at en saadan
Komet øaa sin lange Reise, hvis ingen
Ulykke tilstøder den, stedse bliver
tætte-re, og tilsidst suldkommeu antager en pla
nets Natur og Egenskaber. Saaledes
kunde jo ogsaa engang vor Jord hare
været en Dunstkugle as mange tusinde
Miles Omsaiig; sørst samlede Dniisterne
sig mere og mere, og bleve vandige,
der-paa dannedes det saste Land, og Vandet
skillede sig dersra, og endelig blev den,
hvad den nn er. Men as Respekt sor
den himmelske Almagt blaiide øi os ikke
i denne lærde Strid.
Kometerne ere sorsynede med en
skjøn lysende Hale, men dette er ikke
Til-sældet med alle. Nøgle have s. Er. ruiidt
øm sig blot et Straaleskiu, ligesom de
vare ømgiøne med lysende Haar, saaledes
som Evangelisternes og Apostlernes
Ho–veder see ud i Billedbiblerne. Men har
en saadan Stjerne en Hale, saa har
den-ne stedse Udseende as ett Duustmasse, der
er oølyst af Straaler. Man kan stedse
igjennem Halen see de Stjerner, sorbi
hvilke Kometen drager. Den er stedse
noget bøiet, snart større, snart mindre,
snart lysere, snart blegere; den er aldrig
øaa den Side, der vender mod Solen,
men stedse øaa den modsatte. Forøvrigt
veed man endnu ikke vist, hvorledes det
egentlig hænger sammen med disse
Ha-ler ; os sorekominer det at Halen kuu
srem-bringes vcd Solstraalerne, der trænge
igjennem Kometens duustagtige Masse.
Kometeu betyder eu Ulykke. Man
kan sikkert regne øaa, at der inden Aarets
Udgang opstaaer Krig, eller Jordskjælv,
eller hele Stæder og Kongeriger gaae
nnder, eller der døer en mægtig Monark,
eller der skeer ellers noget, hvorover Jn-
gen har Aarsag til at glæde stg. Dette
er nn ikke saaledes at sorstaae, som om
Kometen bragte Ulykke med sig, eller
vi-ste sig sør at skaffe Sladdreføstrene
nøget at bestille. Nei, Kømeten veed Jn^
tet øm øs; den kommer, naar dens Tid
er, øg man kan ligesaa gødt see den paet
de øvrige planeter, søm paa Jorden^
Men vi herneden, med vore Sorger
og Glæder, med vore Hjerter sulde as
Frygt og Haab, med vore Lyststotte og
Kirkegaarde, staae i Guds Haaud. Men
paa den vide Jordkreds skeer der enten
paa denne eller hiin Side Havet, hvert
Aar saavist en stor Ulykke, at de, der
spaae Ulykke as ett Komet, altid, den
komme ttaar den vil, spaaeSand^
hed.
Det er akkurat som naar en stu Fyr
om Nytaarsnatten øilde stille sig paa Ga-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
