Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Lurusartikel, der, ved de meget betydelige
pengesummer deu trækker ud as de Lande,
hvor deit ikke bliver avlet, er til
ubereg-nelig Skade.
Vi ville nn kaste et flygtigt Blik øaa
Silkeavlen og derved saae Leilighed til
at beskrive dette Jnsekt noget nøiere.
Neøøe ere Sommerfuglene ndkrøbne, saa
ade de ikke mere, saa flyve de ikke, men
krybe kun langsomt omkring, stræbe
end-nu samme Dag at øarre sig og eude,
Hannen strar, Huuen ester saa Dage,
igjen deres Liv. Meu sørend Huunen
døer, lægger den ^()() til 5s)() æg.
Dis-se lægger man sor Silkens Skyld øaa et
Stykke papir, øaa hvilket de smaa æg,
hvoras omtrent ^(),()()() veie et Lod, bli-
ve ligesom klæbede sast. De ere smaa,
ruiide Legemer, der i Begyndelsen ere as
en bleggiiul Farve, derøaa blive
rødlig-graa, saa bruiie og tilstdst brunnliggraa.
Disse Forandringer soregaae i k5 ril
Dage. Saaledes kan man ogsaa, om man
vil, sorsende dem. De maa oøbevares
paa et Sted, der er tørt, om Sommeren
ikke har over Graders Varme, om
Vinteren ingen stærk Kulde, og srem sor
alt er srit sor Rotter og Muus. Det
sølgende Aar, saasnart Morbærtræet har
skudt smaa Blade, imod Enden as Mai
eller i Begyndelsen as Juni, bringer man
æggene i en Stue, der har k^l Graders
Varme, og sorøger, ved Hjælø af Kakke-
løvnen, derfom det tideiifor er koldt
Veir-lig, daglig Varmen en Grad, indtil man
har faaet Nn kryber, øaa den k()de
eller llte Dag efter æggets Udklækning,
den meget lille sørte, noget haarige Orm
ud, begiver sig strar til de heiilagte
sri-ske Morbærblade og bliver med disse
bragt til det Sted, hvor den senere skal
sores. Ormen maa man aldrig gribe med
^iarg. 44te ^este.
Fingrene. Varmegraden i den Stue, som
deu er i, maa aldrig være mindre end
k5 tik ^ Grader. For stærk Varme kan
deit ligesaa lidt taale som Kulde.
Orme-nes Foring er sorøvrigt meget let. Man
behøver ikke at indespærre dem, thi de
blive srivillige ved deres Foder og æde
næsten nden Ophør. Giver man dem nye
Blade, saa lægger man paa de gamle et
gjennemhiillet Stykke stift papn,
hvor-paa de friske Blade findes; strar krybe
de alle herop igjennem Hullerite, og
Re-sten af de ældre Blade bliver nu
tillige-med de derved værende Urenligheder
ta-get bort. Enhver Orms Liv, altfaa
og-saa Foringstid, vedvarer ^ til ^
Da-ge, i hvilken Tid de sire Gange skiste
Hud. Nogen Tid før Hndskiftningen æde
de meget stærkt, før at udvide den
gam-le Hud, meu kort før færdeles lidt, give
deres Uriu fra fig, for at gjøre Livet
tyndt, befæste derpaa den ydre Hnd et
eller andet Sted med Silketraade og
kry-be ud af den. De anstræiige sig meget,
hvile ofte nnder Arbeidet og ere om kort Tid
stivnede. Er Ormens Tid endelig omme, saa
ophører den at æde, hæver Hovedet i
Veiret, bliver rynket om Halsen, kryber
urolig omkring, begynder endelig, naar
den har sundet en passende plads,
hvor-til man pleier at hensætte Birkeris, at
iuspinde sig, og tilbringer ved dette
Ar-beide omtrent ^ Dag. Væven er as
guul eller hvid Farve. Fugtigheden,
hvor-as Silken dannes, sindes i ^ meget lan-
ge snoede Smaarør. Først spinder Or-t
^eii omkring sig kun en hullet Væv (Flok-
silke), som man anvender til
Tilberedel-sen af Floretfilketøi, derpaa et tykt
æg-formet Skjul (Kokon), der bestaaer as en
eneste ^ til s)()() Fod lang Traad, som
man kan udvikle, og hvoras slere kuustigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
