Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billel^Ma^aztn.
den, koøe oø øaa Stjernerne og sige:
^Deroøøe seer jeg sorunderlige Tsng;
der døer bestemt Nogen i Byen i Aar.^
Den gunstige Læser behøver kuu at
tæn-ke tilbage øaa de sidste Aars
Begi-venheder: Krigen i Grækenland, Karl deu
l^des, Ludvig den l8des, Frants den
^dies, Georg den ^dis og Wilhelm den
^des Død, poletis Undertrykkelse, Jnli-
revolntionen, Kolera, Jldebranden i
Fre-drikstad, Vandflommen i Drammen,
Kri-gen og Urolighederne i Søanien,
Neder-landene, Amerika og Asien, Brændevinets
Fordyrelse og mangfoldige andre Ting;
ja om der siden de Kometer, der viste sig
i k8lk og 48.^5, til de sidste Dage høert
Aar havde viist sig en ny Komet; ja om
der hvert Aar havde viist sig fer øaa
een Gang øaa Himmelen, havde dog
in-gen as dem staaet til Skamme.
Saameget om Kometerne. De
Stjer-ner, som vi hernæst skulle beskrive, betyde
samtlige Fred og Kjærlighed og den
al-mægtige Guds Beskyttelse.
fortsættes^)
silkeormrn.
En Sitkeorm med stn ^okon^
silkesommersuglen er bleghvid med nøgle
mørkere Tverlinier; yderkanten
asVinger-ne er tagget, ni Linier lang. Silkeormen er
uden Haar, hvid, nndertiden brnun, har
øaa den lkte Ring et Halehorn, og
bli-ver omtrent ^ Tommer lang. Den
reg-nes til de Jnsekter, som i deres
snldkom-ne Tilstand kaldes Natsommersugle. Disse
krybe alle som Larver ud as æggene,
indsnærøe sig efter nogen Tid til puy-
øer, og fremkomme endelig som
Som-mersugle. J dens Hjem, China og
Jn-dien, har man benyttet den fra de
æld-ste Tider; derfra udbredte Silkeavleu fig
til persieu og Armenien, og blev under
Keiser Jnstinian den Store, til hvem tø
Munke i Aaret 55^ hentede æg i deres
hule Vandringsstave, sørst indsørt i Kon-
stantinoyel og Grækenland. Dersra
brag-te Grev Roger den til Sicilien og
Jtalien, hvorfra den uuder Ludvig
den Ellevte kom til Frankrig. Hvor
kost-bar Silken har været yaa de gamlc
Ro-meres Tid, seer man deras, at Keiser He-
liogabal (i Begyndelsen as det ^die
Aar-hundrede ester Christus) var den sørste,
som betjente sig as en Klædning af reen
Silke, og Markus Aurelius solgte iblaudt
andet stne Silkeklæder sor at sylde det
udtømte Skatkammer. Keiser Aurelian
assløg sig Gemalinde ar kjøbe hende en
heel Silkeklædning, sordi den vilde være
sor dyr. Ja i det nordlige Enroøa var
Silken endnu ved Enden as det l.^de
Aarhuudrede saa sjældeu, at Jakob den
kste, da hau var Konge as Skotland,
maatte laane er Par Silkestrømper as
Earlen af Mar, da han med saadanne
sknlde vise sig sor den engelske Gesandt.
For nærværende Tid bliver i Enroøa
deu meste Silke avlet i Jtalien og
Syd-fraukrig. Brugeu as Silken er nu
me-get almindelig i alle knltiverede Lande,
og skjøndt den vel ikke er saa særdeles
kostbar, er den dog en aldeles undværlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
