Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
tæukt øaa Alt. Lord pellham skrev en
Anviisning øaa den sorlangte Sum, og
fortsatte stn Vet hjemad.
Ti Aar efter denne Hændelse, da
Lorden engattg efter Sædvane, tilfods
vandrede om i Londons Gader, tiltrak en
prægtig oølyst Butik stg hans
Opmærk-somhed. Kjøbmandens Ansigtstræk vare
ham øaasaldende. Han betragtede ham
nøiere, og erindrede sig Manden med
Ka-ninen. Han sorlangte at see øaa nogle
Juveler, og ved det første Ord, fom
Guld-smeden talte, gjenkjendte han sin Tyv.
Men hvorledes skulde han anklage ham
uden Beviser og Vidner. Haii sjeriiede
fig derfor, uden i ringeste Maade at lade
fig mærke med Noget, og grundede hele
Natten øaa et Middel, hvorved han knn-
de faae sine Penge tilbage. Den
følgen-de Dag tog han en Kurv, gik ind i Bu-
tiken, og forlangte at tale allene nud
Gnldsmeden. Da de vare allene i
Side-værelset sagde Lørden: ^Vil De ikke
kjø-be en hvtd Kanins Juveleren gjorde
store Øine, men Lorden vedblev: ^Jeg
er overtydet om, at De beviser mig den
Tjeneste strar at kjøbe denne nydelige Ka-
ninn eg meb bet samme satte han ham
Mundingen af en Pistol for Brystet.
Ju-veleren blev ikke lidet sorskrækket og
sagde: ^Hvad koster Dyrets ^
Ginner^ ^Ak Gud, Mylordn
udraab-te han, idet han styrtede ned paa sine
Knæ, og rakte sin Brevtaske srem, ^her,
ta^ denne.^ Lorden tidtog sine 4()()()
Piitid, og vilde give Kjøbmanden det
øv-rige tilbage; men denne sagde: ^De pen-
ge, som jeg paa en saa besynderlig
Maa-de laante as Dem, har baaret rigelig
Renter; behold dersor denne Banknote
til et eller andet velgjørende Øiemed.
Nu kan jeg nøk undvære deinn Lorden
udtog da atter k^)()() Pund, og sendte
dem til Hospitalet sor Hittebørn. Jn^
veleren lovede han aldrig at
bekjendt-gjøre Tildragelsen, og han holdt Ord,
thi det var sørst ester hans Død man
as hans esterladte Papirer sik det at
vide.
barndomsminder.
11.
Aften i den glade Juul
Vi skulde ud at kjøre.
Paa Hintlen seiled, som et Hjuul,
Deu blatike Maane, stor og guul;
Der var saa deiligt Føre!
Mens Bedstemoder blev pakket ind
Fra Foden op tit Haanden,
Strøg knlden srik min røde kind,
Og ret det srydede mik Sind
At see min egen Aanden.
Nu kaldte Fader, øg rask seg svang
Mig baglænds op i Dumpeu ^
Hvor Blakken dandsed, da i Gang
Den maatte gaae, mens Bjelden klang,
Til vi var over Sumpen!
Men nu det lystig strøg afsted,
Saa sørt søm Blakken vilde.
Og langs den hvite Flade gled
Vor sorte Skygge op og ned ^
Den vilde med til Gilde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
