Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
almindelige betragtninger ooer
verdensbygningen.
^Efter ^et.)
Firstjerne rne.
^eg seer nu i Aanden, hvorledes Du, min
gode og sorftaudige Læser, nok ett Gang
gjennemgaaes hvad jeg i et soregaaende
Nummer as Billedmagazinet har skrevet
om planeterne, sor at Du bedre kan sor-
staae, hvad jeg nu vil sige om
Fistjer-nerne, og hvorledes Du tiu tæller pla-
neterne udenad øaa dine Fingre, og maa
tælle Uranus paa den store Taa, sordi
Dit til kl Planeter kun har ti Fingre.
Til at tælle Firstjernerne gives der ikke
Fingre nok øaa den hele Jord, om Du
rager alle med, lige sra den ældste Mand
til den yngste Skoledreng. Thi naar en
af os i en skjøn Vinternat staaer ude i
det Fri, eller seer ud igjennem Vinduet,
høkkeu, utallig Mængde af himmelske Lys,
baade store og smaa, straale os ikke da
venlig imøde e Det er ganske anderledes,
end tiaar man ct Par Timer efter
Sol-nedgang fra en Høide nærmer fig eii
stor Stad, hvor der fra alle Huse og alle
Vinduer skinne En Lys imøde, hvilket
dog ogsaa er skjønt. Men Øiet kan ikke
see sig mæt øaa et saadant himmelsk
Skne-spil, og det veed ikke, hvilken Stjerne
det skal betragte sørst og længst, thi det
er, som om enhver sagde: ,,See øaa
mig.^ Jmidlertid bevæge de sig alle
srem-ad øaa Himmelen; nogle gaae ned tidlig
om Astenen ; men hele Natten igjennem,
og selv naar Morgenvinden lufter over
Jorden, og Hanegalet lyder sra Gaard
til Gaard og bryder Nattens Taushed,
gaaer der stedse nye Stjerner øp, og det
tager ingen Ende. Derfor kunne øi hel-
ler ikke øaa eengang see alte Himmeletis
synlige Stjerner. Jkke engang
Halvde-len; thi de sortsætte deres stille Løb over
Himmelen om Dagen som om Natten;
men vi knnne da ikke see dem sormedelst
Dagslyset. Den, der tilbringer Natten
under aaben Himmel, jeg vil sige en
Væg-ter, ett Jæger eller Sømand, og han kun
giver en Smule Agt øaa Himmelen, vil
sinde, at der om Astenen, naar det
bli-ver mørkt, er andre Stjerner øaa
Him-melen, end om Morgenen iiaar Mørket
svinder. Hvor ere hine vel blevne af,
og hvorfra komme disse e Disse komme
fra den anden Halvkngle, hvor hine nu
lyfe. Saaledes kunne vi felv i den
skjøn-neste stjerneklare Nat neppe see
Halvde-len, og dog er der saamange, at om vi
vilde give os til at tælle dem, saa hastigt
som det var os muligt, vilde de samme
inden vi bleve særdige, aldrig være der,
men andre være komne i deres Sted.
Paa det at nn vi Stjernekigere
bedre knnne have en Oversigt over Stjer-
nernes Antal, saa have vi givet visse
mærkværdige Stjerner egne Navne, eller
vi have givet stere Stjerner, der samlede
forestille eii Figur, Navn ester denne,
s. E. Korset, Kronen; eller ogsaa have
vi om til 4()() Stjerner i Tankerne
trnkket en Linie, der snart seer ud som
en Ulv, eller en Krebs, eller saa og saa,
og disse kalde vi Stjernebilleder, s. Er.
Jomsriien, Tvillingerne, Skorøionen,
Ori-on, Karls-Vogiien ; og alle Stjerner,
baa-de store og smaa, der staae i et
Stjer-nebillede, henhøre til dette, og om der
engang mangler eii as dem, eller der
kom-mer en til, saa ville vi snart mærke det,
men sorhindre det knnne vi ikke.
Men dette er ikke alt. Der gives
endnn mange stere Stjerner, som vi ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
