Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
see, end de, øi see. Hvor der sor det
blotte Øi, mellem to eller tre Stjerner,
synes at være tomt og øde, seer man
igjennem et godt Perspektiv eller en
Stjer-uekikkert over nye Stjerner.
Alle kjende vi jo Melkeveien, der
som et bredt lysende Bælte omgiver Him-
melene Den ligner en Taagestribe, der
gennemskinnes as et svagt Lys. Men
seer man den igjennem Stjernekikkerten,
øøløser det hele Taagelys sig i en
utal-lig Mæugde as smaa Stjerner. Det er
akkurat, som naar vi see ud as Viuduet
øaa et Bjerg, og kun see den blaalige
Farve, men allerede gjennem en
almin-delig Kikkert oødage vi Træ ved Træ,
men at tælle dem, lade vi vel blive.
Ja, det er sandsynligt, at om en
Stjernekiger kuude svinge sig op til den
stdste Stjerne, som han her sra Jorden
kan see, saa vilde han dog ikke være ved
Enden, men en ny Himmel, suld as
Stjer-ner og Mælkeveie, vilde i det Uendelige
gaae oø sor hans Øine. Angaaende
Stjer-nernes Bevægelse da siger man rigtignok
at de gaae øø og ned, men dette
sorhol-der sig ikke saaledes med alle; rhi naar
man stiller sig mod Norden, hvor
Vin-teren og Russeriie komme sra, og seer
lige oø mod Midten af Himmelhvælving
gen, saa staaer der, ikke langt sra
Karls-Vognen, ett Stjerne, der ikke synes
be-tydeligt at forandre plads. Denne
kal-des Nordstjernen eller polarstjernen. Til
denne forholde de øvrige Stjerner sig, lige
til Dyrekredsen, som til deres Fløimand
eller Centrum, og dreie sig omkring den.
De, der staae den nærmest, dreie stg
om-kring den i mindre Kredse og gaae
alt-saa heller ikke ned. Dersor kan man til
Eremøel see Karls-Vognen hele Natten
igjennem, baade Sømmer og Vinter, snart
oøer, snart uuder Nordstjernen ; men de,
der ere mere bortsjeriiede, bevæge sig i
større Kredse og maae snart gaae ned
nu-der Jorden øaa den eiie Side as Solen,
snart oø igjen øaa den anden; men
stil-ler man sig imod Syden, hvorsra Som-
meren og Svalerne komme, lige oversor
Nordstjernen, saa staaer der atter en po-
larstjerne, der heller ikke bevæger stg.
Omkring denne dreie sig Stjernerne øaa
hiin Side Dyrekredsen, i stedse mindre
og mindre Kredse, jo nærmere de komme
den, snldkommen ligesom hertillands.
Alt dette synes imidlertid kun
saa-ledes. J Grunden sorholder det sig
saa-ledes, som jeg her skal sorklare det.
Jor-den hænger trindt omgiven as Stjerner
uden Tal og nden Ende; og hvorledes
vele Det øilde være mig kjært, om den
guustige Læser kunde erindre, hvad der
sorhen er bleven sagt om Jordens Are,
om dens Omdreining og poler. Thi den
ene pol as Jorden, som vi ere nærmest,
staaer omtrent lige sor den nordlige
po-larstjerne, og Jordens anden pol staaer
lige imod den anden, eller sydlige
polar-stjerne, som vi hertillands, selv ikke øaa
vore høieste Bjerge kuuite see; og den
Are, som man har tænkt sig igjennem
Jordens Midtpunkt, vilde, naar man
tænker sig den forlænget lige til
polar-stjernerne, bore stg ind i disse, og de vilde
saaledes bevæge sig om den samme Are
som Jorden. Deras sølger, naar vi
me-ne, at Solen i ^ Timer gaaer omkring
Jorden, at vi antage, at alle Stjernerne
ogsaa gaae i større øg mindre Cirkler
omkring Jorden, men saaledes sorholder
det stg ikke. Jorden suldender i ^
Ti-mer sin Omdreining omkring sig selv, og
kommer saaledes sorbi Stjernerne, og
ikke Stjernerne sorbi den. Dog, herpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
