Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg steg av hesten, holdt øret ned til jorden og nu hørte jeg at lyden
kom derfra, jeg kjendte ogsaa straks igjen stemmerne, baade min hustrus,
løitnantens og tjenerens. Jeg opdaget da ogsaa at et stykke fra hvor jeg stod
var en aapning ned til en stenkulsgrube, og jeg tvilte nu ikke et øieblik paa,
at min hustru og hendes ulykkeskammerater var styrtet ned. Jeg sprængte
i fuld galop til nærmeste landsby for at hente grubefolk, som efter store
anstrengelser endelig fik trukket de ulykkelige op fra denne skakt som var
mindst nitti fot dyp.*
Vi bragte først tjeneren og hans hest, saa løitnanten og hans hest, og
endelig min hustru og hendes lille ponny op. Det vidunderlige ved denne
historie er, at trods det frygtelige fald var hverken mennesker eller dyr
kommet til skade naar undtages en del smaa kvæstelser; men de hadde været
forfærdelig angst. Som De kan tænke Dem, var der ikke tale om at
gjen-opta jagten og naar De som jeg formoder, under denne fortælling har glemt
min hund saa vil De ikke bebreide mig at jeg efter denne skrækkelige
tildragelse ogsaa glemte hunden.
Min tjeneste førte med sig at jeg næste dag maatte reise bort og bli
borte i fjorten dage. Saasnart jeg kom tilbake, spurte jeg efter min Diana.
Ingen hadde bekymret sig om den; man trodde den hadde været med mig.
Der var derfor litet haab om at faa den igjen. Pludselig for det igjennem
mig: «Den er maaske i^ilt staaende foran aker hønsene. >
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
