Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sende spanierne en bombe og redde to av mine venner fra galgen. Dette
blev dog dens sidste tjeneste; størsteparten av den fløi bort med bomben,
men det stykke som var i min haand blir endnu opbevaret i vort familiearkiv
blandt vore betydeligste og kostbareste oldsaker.
Snart derefter forlot jeg Gibraltar og vendte tilbake til England, hvor
jeg oplevet et av mit livs sælsomste eventyr.
Jeg hadde begit mig til Wapping, for at se efter hvorledes forskjellige
gjenstande skulde indskibes og som jeg vilde sende til flere av mine venner
i Hamburg. Efterat dette var ordnet vendte jeg tilbake over fort Wharf.
Det var middagstid, og jeg var meget træt. For at undgaa solvarmen fandt
jeg paa at krype ind i en av kanonerne og hvile litt ut. Neppe var jeg
krø-pen ind, før jeg faldt i den dypeste søvn. Nu var netop den dag den fjerde
juni, kong Georg den tredies fødselsdag, hvor alle kanoner saluterer klokken
et til ære for dagen. Man hadde ladd om morgenen, og da ingen kunde ane
at jeg var der, saa blev jeg slynget ut over hustakene til den anden side av
floden og bort til en forpagtergaard mellem Bermondsey og Deptford. Jeg
faldt ned i en stor høisaate hvor jeg blev stikkende fast uten at vaakne, hvad
der vel skyldtes bedøvelsen av det sterke skud. Omtrent tre maaneder efter
steg høet saaledes i pris at forpagteren fandt det fordelagtig at sælge sit
forraad. Den saaten jeg laa i var den største og avga i det mindste fem
hundrede læs. Man begyndte derfor med den. Larmen av folkene som satte
stigerne op for at ta fat, vækket mig endelig. Halvt i søvne og uten at vite
hvor jeg var, vilde jeg flygte derfra og faldt like paa manden som eiet høet.
Selv fik jeg ikke en rift av faldet. Desto værre var forpagteren saaret; han
blev liggende død under mig, for jeg hadde knækket nakken paa ham. Til
min beroligelse flk jeg senere vite at manden var en infam jøde som holdt
sine beholdninger tilbake til det øieblik da varemangelen øket prisernes høide,
saa at hans voldsomme død var en straf for hans forbrydelser og en
velgjerning for det almene vel.
Men hvor stor blev ikke min forbauselse da jeg hadde fattet mig og
forsøkte at knytte tankerne sammen fra dem jeg var sovnet ind med for tre
maaneder siden. Og hvor blev ikke mine venner i London forbauset; de
hadde søkt efter mig overalt og forgjæves anstillet efterforskninger for at
finde mig — ja det kan de jo let tænke dem! Men la os nu drikke et glas,
og saa fortæller jeg dem endnu et par av mine eventyr tilsjøs.
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
