Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi hadde faret i tre maaneder og maatte ha tilbakelagt en umaadelig lang vei,
da vi pludselig opdaget en eiendommelig forandring. Alle følte sig saa vel
tilmote; vore næser fyldtes med den søteste, mest balsamiske vellugt; selv
havet syntes at ha forandret farve; det var ikke mere grønt, men hvitt.
Snart efter saa vi land og i nogen avstand en havn, som vi styrte hen
imot og som forekom os meget stor. Istedetfor vand var den fyldt av
ud-merket melk. Vi gik paa land og saa, at hele landet bestod av en
umaadelig ost. Vi vilde maaske slet ikke ha merket dette, hvis ikke en besynderlig
omstændighet hadde hjulpet os paa spor. Vi hadde ombord en matros som
hadde en naturlig avsky for ost. Saasnart han traadte med foten paa land
besvimte han. Da han kom til sig selv igjen, bad han om at man maatte ta
osten under hans føtter bort; man undersøkte jordbunden, og det viste sig at
han hadde ret. Øen var som sagt en eneste enorm ost. De fleste av øens
beboere levet av den; om natten blev de avspiste dele erstattet av nye. Vi
fandt en masse vinbjerge i landet med saftige druer som kun ga melk naar
man perset dem. Øens beboere var av smuk vekst og utseende; de fleste var
ni fot høie; de hadde tre ben og en arm, og de voksne hadde et horn i
panden, som de betjente sig av med stor behændighet. De foretok veddeløp paa
melkens overflate og gik med likesaa stor sikkerhet som vi paa en mark uten
at synke nedi.
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
