Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
377
fantasiformer uten at der fremkommer
denslags disharmoniske kombinationer av
abstrakt prydverk og naturalistiske kropper,
som man saa ofte møter, og uten at evnen
til at fortælle gaar tapt — her har han
forresten lært meget av den gamle norske
billedvæv. I sine figurkompositioner — men ogsaa
i sine andre arbeider — aabenbarer han dertil
en kunstnersjæl med mange strenger paa sin
lyre. Saaledes er der stor forskjel paa den
symbolske fremstilling av slaget i
Hjørunga-vaag og den fortællende skildring av Sigurd
Jorsalafarers ridt til Jordans flod eller andre
av sagaernes beretninger, noget som
forresten utentvivl hænger sammen med et
bevisst arbeide paa at undgaa maneren. Derfor
ser vi ogsaa, at da han illustrerte
»Draum-kvæde» (1904), visste han at hente en ny
form frem av sin kunstnerevnes og digtets
egen rigdom, saa det lykkedes ham at
gjenskape noget av dets eiendommelig blanding
av folkevisetone og middelaldermystik. Og
da det gjaldt utstyret til Sverres saga og de
senere sagaer (1914), godtgjorde han at
Snorrestilens magt ikke hadde troldbundet ham —
hvilket kunde ha været noksaa naturlig. Han
gjorde atter noget nyt, nærmest i pakt med
den stil, som kommer tilsyne i hans
dekorationer i Haakonshallen, og med den tid som
han hadde søkt at leve sig ind i under dette
arbeide — fordi den i alt væsentlig faldt
sammen med disse sagaers.
Munthe er imidlertid blit en ensom
skikkelse i norsk bokkunst. Der er ingen som
har vovet at ta op hans stil. Det vilde vel
ogsaa ha været umulig netop fordi dens
styrke ligger i at den ikke er schematisk,
men søker sit utgangspunkt paa første haand
i texten selv og textens tid. Dog paa denne
maaten har han vist i gjerning et princip
som er sundt og sändt og nok tør ha hat
sine virkninger. I Wold-Tornes bokkunst
møter man f. eks. det samme oprindelige og
egte som hos Munthe.
Anders Bugge.
Bergen. Bergens Offentlige Bibliotek.
I Bergens Offentlige Biblioteks Festskrift ved
indvielsen av den nye biblioteksbygning 3 december
1917 (Bergen 1917, 30 s., ill.) giver bibliotekar Arne
Kild al en kort oversigt over bibliotekets
udvikling siden dets oprettelse i 1869/74 (væsentlig hentet
fra hans tidligere arbeide Biblioteker og boksam-
linger i Bergen, anm. i NTBB, III, 1916, s. 67—69),
dernæst en redegjørelse for byggesagens lange og
vanskelige historie og den nye udmerkede bygnings
indredning, samt peger i et slutningsafsnit paa
bibliotekets fremtidige opgaver.
Nu da grundlæggelsen af et universitet og en
handelshøiskole i Bergen staar paa dagsordenen, tør
det i de kommende aar blive et brændende
spørgs-maal, om det vil lykkes det Offentlige Bibliotek
(1916 130,353 bind) at bevare sin af traditionen givne
dobbelte karakter af folkebibliotek og alment
videnskabeligt bibliotek, hvad det efter sit indhold —
med planmæssig supplering — vil kunne vedblive
at være. N—d.
Bergens Museum.
Ifølge Aarsberetning for 1916—1917 var biblio
tekets tilvekst 1/7 1916-3°/6 1917 1,525 bind, hvoraf
601 i bytte, 513 i gave, 411 i kjøb. Af tilveksten var
357 indbundne. I aarets løb er ellers indbundet 1,044
bind for 3,160 kr. Bergens Brændevinssamlag har nu
paany til indbinding ydet et extraordinært tilskud
af 1,500 kr., som vil blive anvendt i følgende
budget-aar. En værdifuld gave har biblioteket modtaget i
afdøde bogtrykker Alexander Rasmussens samling
af 2,443 portrætter af inden- og udenlandske
personer. Manuskriptsamlingen er øget med 25 numre;
til diplomsamlingen er bl. a. indkommet 15
skindbreve; kartafdelingen er vokset til 236 atlaser og
3,963 kartblade. Læseværelset har været besøgt af
757 personer (ikke iberegnet Museets folk), flest i
november (103). Biblioteket lider af pladsmangel; i
tidsskriftafdelingen er nogen omordning foretaget;
men magasinrum II savner fremdeles indredning.
Museets publikationer er lagret paa en
uhensigtsmæssig maade og trænger i høi grad en ordentlig
og oversigtlig magasinering. Bibliotekaren har
fore-slaaet udvidelse af assistentens tjenestetid til fuld dag.
Museet afholdt i marts 1917 en udstilling af
arbeider af maleren Joh. F. L. Dreier (jfr. NTBB, I,
1914, s. 91—92), blandt hvilke fremhæves henved 100
originalprospekter fra Bergen og omegn. En
systematisk fortegnelse er udarbeidet til Museets Aarbok.
Prospekterne, som for største delen eies af private,
blev alle fotograferet for Museet, som bevarer
pladerne og kan skaffe kopier efter forlangende.
N—d.
Hamar. Stiftsarkivet.
Til stiftsarkivar ved det nye Hamar Stiftsarkiv
utnemnde Kongen 13. juli 1917 amanuensis i
Riksarkivet Fredrik Scheel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
