Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bobbio. Af J. L. Heiberg, Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leinster c. 540. Hans Liv og Levned er udførligt beskrevet af en anden
irsk Munk Jonas, der havde sine Oplysninger fra Folk, der endnu havde
kjendt Columbanus personligt.1 Efter at have studeret liberales litterae og
grammatika (o: verdslig antik Litteratur) begav Columbanus sig i Lære i et
af de mange øklostre ved Irland, hvis Abbed indviede ham i Bibelstudiet;
derefter levede han adskillige Aar som Munk i Klostret Bangor (i Ulster),
indtil han omtr. 40 Aar gammel blev greben af en uimodstaaelig Rejselyst,
som endog overvandt hans Abbeds Indvendinger. Hans Biograph mener,
at det var, fordi han mindedes Vorherres Ord til Abraham (1. Moseb. 12):
forlad dit Land og din Slægt og din Faders Hus og gaa til et Land, som
jeg vil vise dig; men der behøves ikke en saa bibelsk Begrundelse. Vi ser
i den følgende Tid jævnligt irske Munke drage paa Vandring til Belgien,
Frankrig, Rhinlandene, Schweiz og Italien, sædvanligt 12 i Følge (i
Apostlenes Lignelse) med en trettende som Fører, og naar man tidligere
har ment, at det var i Missionsøjemed, er heller ikke denne Forklaring
fyldestgjørende; en Biographi af en anden af disse irske Vandringsmænd
kommer vistnok Sandheden nærmere, naar den taler om den »Vane til at vandre»,
som er bleven de irske Munke (Scoti) næsten til Natur. Omtr. 585 drog
Columbanus med 12 Fæller til Frankrig, hvor han blev vel modtaget af
Kongen af Burgund, der gav ham Lov til at anlægge Klostret Anegray i en
øde Skovegn i Vogeserne. Det har ikke efterladt sig noget Spor; derimod
blev det andet Kloster, som den store Tilstrømning af Munke nødte
Columbanus til at anlægge, Luxovium (Luxeuil, i Vogeserne noget vest for
Belfort, nu Cursted med varme Kilder), i Aarhundreder et Lærdomscentrum
for Frankrig. Da det ogsaa blev overfyldt, anlagde han endnu et Kloster i
samme Egn (Fontaines). Imidlertid var den mod Columbanus velsindede
Konge og hans Søn døde og hans Sønnesøn Theoderich kommen paa Thronen;
han var under Indflydelse af sin Bedstemoder Brunhild, og begges
Fjendskab paadrog Columbanus sig ved at nægte at velsigne Theoderichs
uægte Børn. Han blev forvist fra Klostret, og da han desuagtet vendte
tilbage dertil, lod Kongen ham føre til Nantes og bringe ombord i et Skib,
der skulde gaa til Britannien. Men da det blev drevet tilbage af Storm,
blev Skipperen bange og lod den hellige Mand løbe. Columbanus begav sig
saa først til Kong Clotar i Neustrien og af Frygt for Theoderichs voxende
Magt videre over Schweiz til Norditalien. Her blev han vel modtaget af
1 Den interessante Levnedsbeskrivelse er trykt hos Mabillon, Acta sanctorum
ord. Benedict., II, S. 5 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
