Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bobbio. Af J. L. Heiberg, Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den longobardiske Konge Agilulf og hans Dronning Theodelinde, der paa
Pave Gregor den stores Tilskyndelse var ivrigt beskæftiget med at omvende
sine arianske Undersaatter til den rette Tro. Tilfældigvis gjør saa en Mand1
Kongen opmærksom paa, at der »ude paa Landet i Apenninernes Ensomhed»
paa et frugtbart Sted med rindende Vand og mange Fisk ligger en forfalden
Kirke for St. Peter. Kong Agilulf forærer den til Columbanus, som strax
begiver sig derud, restaurerer den »halvt sammenstyrtede» Kirke og
indretter et helt Kloster med alt Tilbehør derved; det fik Navnet Bobbio, som
Stedet hed fra gammel Tid efter en lille Flod, som der falder ud i Trebbia
(Biflod til Po). Grundlæggelsen maa falde omtr. 613.
Med denne Jonas’ Beretning stemmer Paulus Diaconus2 nøje. Han ved, at
»beatus Columbanus ex Scottorum genere oriundus» har grundlagt Luxovium i
Frankrig og faaet »Bobium in Alpibus Cottiis» af Longobarderkongen,
og at der i Klostret har samlet sig mange Munke; kun begaar han en
chronologisk Fejl, idet han (forøvrigt med den vage Betegnelse circa haec
tempora) synes at sætte Begivenheden under Agilulfs Søn Arioald. Man
kjender ogsaa selve Overdragelsesdocumentet,3 hvormed Agilulf overdrager
Columbanus ftuae sanctae paternitati) basilicam Beati Petri sitam in loco, qui
nuncupatur Bobbio, med Tilliggende i en Omkreds af milliaria quatuor,
saavel dyrket som udyrket Land. Besiddelsen bekræftes for hans Eftermand
Attala, en af hans Disciple fra Luxeuil, af Adoald omtr. 622 og igjen 625
for Abbed Bertulf; i det sidste Document tilføjes »alpecella, quae appellatur
Pennice» (Monte Penice hedder endnu den Dag idag det 1460 Meter høje
Bjerg vest for Bobbio), som Dronning Theodelinde har besteget for at tage
et Overblik over Klostrets Ejendomme og derefter faaet Agilulf til at skænke
Klostret. I alle 3 Documenter undtages fra Bobbios Ejendomsret »Halvdelen af
Kilden», og i det ene siges det, at Agilulf har givet denne Halvdel
til »Sundrarit viro magnifico», og at denne tillige har Ret til Brænde til at
udvinde Salt af Kilden; lige ved Bobbio er der i Piancasale varme Kilder,
der nu benyttes i medicinsk Øjemed; man kan daarligt værge sig mod den
Tanke, at denne Kilde har været medbestemmende ved Valget af Klostrets
Plads; der var jo en lignende ved Luxeuil.
1 Da Jonas ellers intet ved at berette om denne Mand, taler det i høj Grad til
Fordel for hans Kilder, at Navnet paa denne tilfældige Velgjører er bevaret hos ham; han hed
Jocundus.
2 IV 41.
3 Neues Archiv f. alt. deutsche Gesch., XXV, S. 608 ff. (Hartmann).
4 Sundrarit var en longobardisk Feltherre, som under Agilulf flere Gange overvandt
den byzantinske Exarch, som oplyst af Hartmann a. St. ; han ser i denne Notits med Rette
et Bevis for Documenternes Ægthed, som man har bet vi viet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
