Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bobbio. Af J. L. Heiberg, Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammelt Castel paa en Høj bagved og en prægtig middelalderlig Bro over
det brede Flodleje, hvori der om Sommeren ikke er ret meget Vand. Paa
et højt Sted i Byen, med herlig vid Udsigt — det plejer Munkene overalt
at have sørget for — ligger Klostrets vidtløftige Bygninger, der nu rummer
Asyl, Retslocale og Skole. I Gangen staar der en Buste, der forestiller
Kong Agilulf, rejst af Abbed og Munke 1719 til Tak for hans Gavmildhed
mod St. Columbanus.1 Bygningerne er moderniserede baade inde og ude;
Kirkens Krypt har gothiske Knopcapitæler fra 13. Aarh. og rummer foruden
S. Columbanus’ Sarkophag med hans liggende Statue og Relieffer
forestillende Scener af hans Liv — et Arbejde af en milanesisk Billedhugger
fra 14802 — endnu to andre Gravmæler (Plader indsatte i Væggen) i imiteret
longobardisk Stil. Bag et smukt Jerngitter opbevares endel Fragmenter fra
den gamle Kirke, dels stærkt reducerede Bladcapitæler af den for
Longobardertiden charakteristiske Form,3 dels Brudstykker af Chorskranker med
allehaande Flet værks ornamenter i den Stil, som jeg har søgt at henføre til
Longobarderne.4 Der er neppe nogen Tvivl om, at der er en Forbindelse
mellem denne Stil og det irske Miniaturmaleri ; men lige saa sikkert er det,
at det er Longobarderne, der har anvendt den paa architektonisk Decoration
og under Paa virkning af antike Decorationsmotiver givet den Holdning og
Klarhed; i Sammenligning med de longobardiske Mønstre virker de brogede
og indfiltrede irske Baandslyngninger uroligt og barbarisk.
Disse Stykker kan nu ikke hidrøre fra Columbanus’ egen oprindelige Kirke;
uagtet Jonas taler om templi culmina et murorum ruinas, synes den at
have været af Træ; i en Beretning om miracula S. Columbani, som er
forfattet af en Munk i Bobbio i 10. Aarh., hedder det ihvertfald udtrykkeligt,
at Columbanus byggede sin Kirke ex lignis, og at først Abbed Agilulf (omtr.
883—900) opførte den ex lapidibus, tilføjede et Klokketaarn og forsynede
det med Klokker, sicut nunc cernitur.5 De omtalte Fragmenter kan efter
Stilen godt være fra denne Kirke; senere er de ihvertfald ikke. En sikker
Datering vilde kunne gives, hvis de to Indskrifter, som findes bagpaa to af
1 Indskrift: FI. Agilulpho Langobardorum regi, quod divo Columbano basilicam sancti
Petri et circump(osi)ta loca et montes ad quattuor circumquaque milliaria donavit anno
DXCIX, abbas et monachi tanti beneficii memores posuere anno MDCCXIX. Aarstallet 599
er galt; i Agilulfs Gavebrev, som aabenbart er benyttet, er Dateringen ulæselig.
2 Paa den ene Smalside staar: hoc opus fecit Johanes de Patriarcis de Midiolano
1480 die ultimo mensis marcii.
3 Se f. Ex. min Italien, S. 191, Fig. 191.
4 Italien, S. 176 ff.
5 Mabillon, a. St. II, S. 40 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
