Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bobbio. Af J. L. Heiberg, Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa hos de følgende longobardiske Konger var det ny Kloster i stor
Anseelse; Paulus Diaconus siger, at det fik mange Besiddelser skænkede a
singulis principibus siue Langobardis, og dette bekræftes ved et Document
fra 865, hvori Ludvig II tilsikrer Bobbio alle de Privilegier og Gaver, som
det har modtaget af de longobardiske Konger — de nævnes alle paa Rad
fra Agilulf til Desiderius — og fornemme Longobarder, hvoraf der opføres
en Mængde ved Navn.1 Bobbios Rigdom og Uafhængighed vakte Misundelse
hos andre gejstlige Magthavere i Omegnen; saaledes søgte Biskoppen af
Tortona at underlægge sig det, og Abbed Bertulfus maatte i 638 paakalde
Pavens Beskyttelse; Honorius I tilsikrede Klostret, at det ikke skulde
»staa under nogen Kirkes Jurisdiction».2 Ogsaa under de følgende Abbeder
trivedes Klostret og modtog mange Gaver; men dets Ejendommeligheder gik
efterhaanden tabt, idet Benedicts Munkeregel, som allerede i 7. Aarh. havde
faaet Indpas, i 10. Aarh. helt fortrængte Columbanus’. Paa den Tid gaar
det tilbage for Klostret. Den berømte Gerbert (senere Pave Silvester II),
som var dets Abbed 983, men kun blev der knapt 1 Aar, klager over, at
Klostrets Ejendomme blev røvede dels af Biskopen i Pavia dels af Omegnens
store Herrer, og var heller ikke tilfreds med Munkenes Opførsel.3 Den
sidste Abbed paa Livstid var Johannes Malaspina; ved hans Død 1440 lagde
Nicolaus V Bobbio ind under Benedictinerklostret S. Giustina i Padova.
1771 klager Biskop Bonesio4 i Bobbio over, at Munkenes Tal stadigt svinder
ind; de betragter det afsides Kloster som et Forvisningssted og gaar kun
derhen for at nyde deres Frihed; naar denne viser sig illusorisk, »subito se
ne allontano». 1801 blev Klostret ophævet af Franskmændene.
Omkring Klostret havde der snart dannet sig en By Bobbio; allerede
1014 blev den ophøjet til Bispesæde, hvad den er endnu. Den ligger,
som Jonas5 siger, der, hvor den lille Flod Bobbio vestfra falder ud
i Trebbia, i Apenninerne i en Højde af 2—300 Meter omtr. 40 Chilom.
sydvest for Piacenza, 50 syd for Pavia.6 Man tager bekvemmest dertil
fra Piacenza (med Postautomobil). Vejen gaar først et Stykke gjennem
den ret ensformige Poslette, men snart naaer man Bjergene og kører op
ad den snevre og vilde Trebbiadal. Byen ligger smukt paa Flodens
venstre Bred med et
1 Ughelli, Italia sacra2, IV, S. 961.
2 Ughelli, IV, S. 955.
3 Havet, Lettres de Gerbert, S. X ff.
4 ClPOLLA, Collezione paleogr. Bobbiese, I, S. 7.
5 Han viser sine classiske Kundskaber ved at minde om, at det var ved Trebbia at
Hannibal mistede saa mange Elephanter (efter Livius XXI 56, 6).
6 PAULUS DIACONUS, IV 41, siger quadraginta milibus ab urbe Ticinensi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
