Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det eldste prentet av Petter Dass. Av Torleiv Hannaas, Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ELDSTE PRENTET AV PETTER DASS
143
28.
Konernis Næsebors Porte,
Er derfor Deylig oc Sorte,
Ligesom Skorsteene,
Saa Reene,
Hiertens vacker Snud,
O du leede Krud,
Er din Tobacks Stud,
Ey snart tømmet ud,
Bruger du det lenge,
For Penge,
Kommer du vist engang at trenge.
29.
Slutningen denne skal bliffve,
HErre GUD Kornet os giffve,
Snuus oc Toback studen,
Foruden
Vi nock være kand,
GUD signe Haff oc Land,
GUD signe Strand o c Vand,
Oc oplad din Haand,
At den stackels Bunde,
Hand kunde,
Nyde din Velsignelser Runde.
Utgaava f raa 1705 hev eg ikkje sét. Men eg hev samanlikna prentet
f raa 1683 med det f raa 1713, som f inst paa universitetsbiblioteket i
Kristiania. Tittelvignetten er den same paa desse tvo utgaavorne. Men elles er
dei ulike i format og prent, og i rettskriving. Og ikkje er det alltid dei
fyl-gjest i ord og ordlag heller. Dei vigtugaste av-viki skal eg nemna her, såman
med eit par andre merknader.
V. 2, 1. 8. 1683: »i Søelemers stiet»; 1713: »I Sylmers Stickt». Seinare
utgaavor hev gjort det til »I Søe-Lænders Stigt», eller »I Sømænds Distrikt»,
som Erichsen hev teke upp i si mynster-form. (Dass’s Sml. Skr., I, 147
—159. Sml. merknaderne s. 363-366). Eg skulde tru at den eldste formi
er den rettaste; men »Søelemers» er venteleg ei misprenting for
»Søele-menters».
V. 2. 1. 10. Baade 1683 og 1713 hev »Varfellen». Erichsen hev teke
upp etter ei yngre utgaava: »For Feiden». Men i merknaderne seg jer han
at »det rette er vistn. Vaarfellen, den fremmede ved Fisket, oldn. vârfelli».
Hadde ordet havt noko med feid, pellis, aa gjera, so hadde det lege
nærast aa teke det for varfgjfelden. Men ein ser av samanhengen at det
ikke kann vera rett. Det er her ikkje tale um anna enn ymse slag trev ar or
som fjellbyggen sel til »Smellen», d. e. den framande som søkjer til fisket
i Nordland. Og »Varfellen» stend her jamsides og synonymt med »Smellen».
Ordet er lite kjent. I Nordland hev det visst gjenge reint i gløyme for
lenge sidan. I alle fall hev det ikkje kome inn i nynorske ordbøker. Og
i heile den gamle bokheimen er det berre funne ein einaste gong, paa
mil-lomnorsk, i Aslak Bolts jordebok fraa ikring 1440, P. A. Munchs utgaava,
Chr. a 1852, s. 91: faller hférj landvordur af varfellom. Og det merkelege
er, at ordet her vert bruka um ein gard paa Træna, i næraste grannelaget
hans Petter Dass. Fritzner (Ordbog-, III, 870) set upp nom. sg. värferill,
»Person som færdes ude om Vaaren; men især om dem som søger Vaarfisket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
