Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det eldste prentet av Petter Dass. Av Torleiv Hannaas, Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 TORLEIV HANNAAS
paa fremmede Steder.» Vigfüsson (Dictionary, 685 b) hev vdr-ferli, »a
spring-traveller».
Värf er HI er den rette gamalnorske formi. Men etter mangtalsformi
vdrferlar hev eintal vorte til vårferli, og so hev det assimilera seg til
vår-felli. Av versemaalet her kann ein sjaa at tonetyngdi hev vorte f lutt yver
paa andre samansetjingsleden, og daa kunde vår- snart letna til var-. So
naar Petter Dass skriv vårfellen, so er det visst heiltupp rett, etter
nordlandsk uttale paa hans tid.
V, 3, 1. 2. 1683: »Rigdom sig Greis der aff sancker.» Nyare
utgaa-vor hev retta ordlaget til: »Rigdom som Græs man her sanker», og det hev
Erichsen teke upp. Men ein kann vera viss paa at me hev Petter Dass’s
eigi form i den eldste utgaava. I Nordlands Trompet kallar han ofte
nordlendingen for Greis (eller Gregus), d. v. s. »graamannen», etter den graa
vadmaals-bunaden som bønderne gjekk i. Ordet er av same rot som gris,
»den graa»; men i formi er det paaverka av tysk Greis, gamling,
grunn-tydnad »den graahærde».
V. 3, 1. 6 og 7. 1683: »Som sig sielffer mæt, Gad ret aldrig ædt.»
Dette er tvil-laust det upphavlege og rette. Utgaava 1713 hev kasta burt
eit ord og skjepla versemaalet: »Som sig selver mæt, Gad aldrig ædt». Og
so hev seinare utgaavor »retta» det til: »Som ei selver let, Gider ædt sig
mæt» (Erichsen).
V. 23, 1. 3. Baade 1683 og 1713 hev »Harald med et øye», som vel
er rettare enn Erichsens »Harald med sit Øie».
V. 23, 1. 8—11. 1683: Hæctor — Sima — Chriskier — Gunnar er
rettare namne-former enn 1713: Hæbtor — Silna(\) — Chrisker — Gånnar.
I seinare utgaavor hev det korne inn reint andre namn.
V. 24, 1. 3. 1683: »Nar de fantis sammen», med fin nas t i norsk tyding
»møtast». 1713: »Naar de samlis tilsammen».
V. 25, 1. 7 og 8. 1683: »Med sin Flasker stor, Som var smaa i Fior».
Like eins 1713. Surne seinare utgaavor hev »Med sit Flaske-Foer». Den
eldste formi er sjølvsagt den rette. Men Erichsen er paa av-veg naar han
meiner at Flasker er »de Fliger, hvori Skjød erne var udklippede paa de
Trøier (Flasketrøier), som Fruentimmerne dengang brugte.» Flasker vil her
segja mammœ.
V. 25, 1. 11. 1683: »Icke i U-Tuckt, Men i Kammer»; 1713: »leke
udi Tugt, men i Kammer». Her er kann henda den siste formi den rettaste.
V. 26, 1. 8. 1683: »Sorgfuld aff det Laff», som i 1713 er vanskapt til
»Sorrigfuld av der Lav.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
