Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miscellanea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MISCELLANEA 149
En dansk Bog med Træsnit af den ældre Lucas Cranach. I Aaret 1552
udkom i Wittemberg hos Bogtrykkeren Jørgen Rhaw’s Arvinger en dansk
Bog, Peder Tidemands »Hortulus animae. Siælens Urtegaard met deylige,
lystige Figurer, oc Kalendario . ..», som har Interesse udover Tekstens, idet
den, blandt andre, indeholder to udmærkede Træsnit fra den ældre Cranach’s
Haand. Om disse to Træsnits Historie kan følgende oplyses.
Blandt Europas Fyrster var det omkr. 1500 en yndet Lidenskab at
samle paa Relikvier og Helgenlevninger. Kurfyrsten af Sachsen, Frederik
den Vise, Cranach’s Beskytter, har været en af de ivrigste Samlere af disse
Sager; han havde 5005 Numre i sit Museum, som han havde anbragt i
Wittembergs Slotskirke. Den nu meget sjældne og kostbare Bog
»Wittem-berger Heiligthumsbuch», der udkom 1509 som det første Tryk fra Johann
Rhaw’s, kaldet Grünenberg, Presse, giver i Tekst og Billeder en nøje
Beskrivelse af Kurfyrstens Herligheder.
Herligheder har der virkelig været, men blandet med det mest værdiløse
Humbug. Blandt Mængder af Bægre, Glas, Monstrantser, Kister, Billeder og
Statuetter af Sølv og Guld findes disse for Tiden saa karakteristiske
Museumsgenstande; nogle Eksempler viser Arten.
»Zwei Finger von Sant Bobilio,»
»Vom Hembde sant Otilie ein partickel,»
»Vom perg Sinai III partickel,»
»Ein zahn sant Hieronimus,»
»von den XI tausend Junckfrauen JVJCCCC und LIIIII partickel,»
»von der Millich der Junkfraw Marie V partickel,» og
»ein gantzer Leychnahm von einem vndschuldigen Kindlein.»
Men Cranach’s Træsnit fortæller kun om de Skatte af gotisk Guld- og
Sølvarbejde, som Kirken rummede og blandt disse er det to, »Ein silbern
Bilt des kindes Jesu» og »eï grosz Silbern Bilt der aufferstheung Christi»,
som har Interesse, thi det er Træsnittene af disse to Statuer, som genfindes i
Peder Tidemand’s Hortulus animae fra 1552.
Stokkene til Wittemberger Heiligthumsbuch havde dog ikke ligget
ubenyttede hen i de mellemliggende 43 Aar, thi af de Bogtrykkere, som Luther
og Reformationen havde Brug for, var Johann Rhaw (f 1522) og hans Søn
Jørgen blandt de mest virksomme. Man finder Træsnittene fra WH i flere
af deres Reformationstryk og især i Jørgen Rhaw’s »Hortulus animae
Lustgarten der Seelen, mit schönen lieblichen Figuren ausgelegt durch. D. Mart.
Luth.» Naar den første Udgave er udkommen, kan jeg ikke med Sikkerhed
sige, men det er vel nok i Midten af 1540’ne (Kgl. Bibliot. Eks. fra 1558):
Udgaverne ere mange og de har, foruden nye tilkomne, med det Cranach’ske
Slange-Mærke signerede, Snit, flere fra WH og Kopier af dem.
Det er en smuk Bog i 4° ; Billedstoffet rigt og fortræffeligt og Typerne
virker fuldendt godt sammen med Træsnittene. Man forstaar, at Peder
Tidemand har set et Forbillede i den og ønsket at faa sin danske
Bearbejdelse af Luther’s Hortulus animae udstyret paa samme Vis. Derfor maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
