Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLDSLAVISKE OG RUSSISKE HÅNDSKRIFTER 255
»Afroditianus fortælling om vidunderet, der skete i det persiske land, om
Kristi fødsel og om stjernen, der viste sig» (»Skazanie Afroditiana o byvsem
cudesi v perstëj zemli . . .») er den bekendte fra Bulgarien til Rusland
indvandrede beretning om de 3 vise mænd fra østen og om Betlehems stjerne
Beretningen er blevet avtrykt flere gange i forskellige redaktioner, av
Tichonravov på grundlag av et håndskrift fra det 13de århundrede
(»Pamjat-niki otrec. lit.», IX, 1—4), av Stojan Novakovic (i »Starine» X, s. 74—80),
av Porfirjev på grundlag av en yngre redaktion fra det 16de århundrede
(»Sbornik», LII, 4. 149). Vor redaktion står den sidste vel nærmest.
Ny kgl. S. 427 d, 4° er som det foregående av apokryf og
religiøs-legendær art; det er en lille defekt kodeks med 43 blade og stammer
vistnok fra det 16—17de århundrede. Det første stykke er en av de i det
15—17de århundrede i Rusland meget gængse og oprindeligt fra Georgios
Hamartolos krønike stammende1 sibylleskildringer ; den første av de 12
skildrede sibyller, som hver får sit kunstløst malede billede i hel figur, var
behandlet på det tabte blad; derfor begynder vor tekst med »den anden
sibylle med navn Izifr[iza] eller Ljuvbika». — Derefter følger (bl. 26 — 28) en
from fortælling om den gudfrygtige »Zar» Markianus, samt (bl. 29—30) en
»meget vidunderlig beretning om den helleniske vismand Platon, hvorledes
hans ben blev kristnede» under »Zar» Konstantins regering. — Efter en av
Michæas profetier (kap. 7) følger 2 levnedsskildringer, den ene av en Ioannes
»den venlige» (»Ioan milostivyj>») og hans møde med djævelen, den anden
av Ioannes Chrysostomos (35—38). Slutningen dannes av en
Sinai-kloster-broders beretning om munken Riont (»O Riontè inokë») og et uddrag av
Borover Igumen Pafnotijs liv og mirakler.
Det kunde vel være passende i denne forbindelse at nævne den store
apokryfe Maria-kodeks: Ny kgl. S. 122 d, 4°, et stort håndskrift, bestående
av 380 blade, fra det 18de århundrede, illustreret med tildels kolorerede
større og mindre træsnit, som synes at være etbladstryk. Vort håndskrift
er en samling fortløbende fortællinger om den hi. jomfru Marias liv og
vidundergerninger og var rimeligvis bestemt til trykken. De enkelte fortællinger
er ofte forsynede med nøjagtige kildeangivelser (henvisninger til
minaia-lektionerne osv.) i marginen. Samlingen begynder med beretninger om
Marias fødsel, indførelse i templet og bebudelse. Dernest følger en række
skildringer av Jesu liv, hans fødsel, de vise mænds tilbedelse, hans omskærelse
osv. Resten av bogen (fra bl. 83) er igen viet Marias liv samt himmelfart,
hvorefter den historisk-legendære (apokryfe) del av værket avsluttes med en
1 Porfirjev, Istorija russk. slovesnosti, Bd. I (Kazan 1909), s. 220—221.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
