Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 CARL S. PETERSEN
fatteren er betænkt paa en ny Udgave, og i de i Leipzig udkomne »Neue
Zeitungen von gelehrten Sachen» for Februar 1730 (S. 100—101) meddeles
det, at første Oplag er udsolgt og et Par Alfabeter af andet færdige. Med
dette falder det endelig godt i Traad, naar Holberg i et Brev af 21. Januar
1730 til sin Kommissionær Aage Rasmussen Hagen i Trondhjem siger, at de
Exemplarer, som han efter Bestilling skal tillade sig at sende op til ham til
Foraaret, er et hyt Oplag, som han har ladet trykke denne Vinter.
Alligevel staar det uvægerligt fast, at intet andet Tryk end det fra 1749
fører Betegnelsen »anden Udgave».
Paa den Dunkelhed, der saaledes er til Stede, har "Werlauff først af
alle henledt Opmærksomheden i sine »Holbergiana» i Nyt historisk Tidsskrift,
6. Bind, 1856, S. 405, Note 122; han slaar sig til Ro med den Antagelse, at
eftersom et Oplag mellem 1729 og 1749 ikke existerer, maa Holberg af en
eller anden Grund have holdt det projekterede og alt paabegyndte tilbage,
og det maa anses som en hos ham ej usædvanlig Hukommelsesfejl, at han
desuagtet nogle Aar senere i Selvbiografien omtaler det som udkommet. Mod
denne Betragtning indvender Botten Hansen i sin Bog »Nogle utrykte Breve
af Ludvig Holberg», 1858, S. 21 Noten, at Tilintetgørelsen af et saa stort
Værks Oplag vilde medført et Tab, som Holberg næppe vilde have fundet
sig i» og i Stedet fremsætter han en anden Forklaring. Da man, siger han,
»kun kjender een dansk Udgave før 1749, er det sandsynligt, at Udgaven af
1729 kan bestaae af to forskjellige Tryk, uden at Holberg har villet betegne
det ene som nyt Oplag af det andet. Muligens kan der under Trykningen
være indløbet saamange Prænumeranter, at Oplaget gik med inden det forlod
Pressen, og at derfor de endda utrykte Ark toges i det for hele Behovet
tilstrækkelige Antal Exemplarer, saaledes at kun de tidligste Ark maatte
trykkes om. Da nu Titelen tryktes sidst — under et til alle Exemplarer —
kan heraf let forklares, at det Hele kom til at gaae som et Oplag. At
Holberg kan have anvendt hiin nutildags blandt Forlæggere ikke sjeldne
Fremgangsmaade, er saameget mindre usandsynligt, som der ved den ældste
Udgave af hans Naturret jo ogsaa er brugt et af disse praktiske
Boghandlerkneb, som nu høre til Dagens Orden (nemlig ved Omtryk af Titel).»
Af disse to Forklaringer — de eneste, der er blevet fremsatte — vil
man uvilkaarlig være stemt for at give Botten Hansens Fortrinet. Men der
er kun én Vej at gaa for at faa afgjort, om den ogsaa virkelig træffer det
rette, og det er den at tage Exemplar efter Exemplar af Trykket fra 1729
for sig og i Enkeltheder sammenligne det ene med det andet, om der
muligvis til sidst skulde vise sig at være Forskelligheder. Det er Resultatet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>