Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biskop Jón Arasons bogtrykkeri. Af Dr. phil. Páll Eggert Ólason, Reykjavik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 PALL EGGERT OLASON
eller Pastor Jon Svenske, efter at han var blevet Præst.1 Om Pastor Jon
Matthiasson2 ved vi følgende. Han var en dannet Mand, dygtig Latiner,
»en ærlig og velopdragen Månd».3 Nogle er af den Anskuelse, at Jon har
flygtet fra sit Fædreland, fordi han ikke kunde bekvemme sig til at antage
Lutheranismen, der blev indført i Sverige omtrent 1527, og at han har
foretrukket at forlade sit Fædreland fremfor at skifte Tro.4 Med
Bestemthed kan man ikke paastaa dette, men det maa betragtes som et Sagn.
Sandsynligheden taler ogsaa herimod, thi da Lutheranismen senere hen blev
vedtaget paa Island, udførte Pastor Jon i lang Tid Præstetjeneste under
denne Kirke og trykte selv de første lutherske Skrifter fra Biskop Olaf
Hj altasons Haand. Rimeligvis har han taget imod et lokkende Tilbud fra
Biskop Jon Arason; han har ogsaa sandsynligvis endnu ved denne Tid
været ung, idet han jo levede til 1567; han ægtede en Islænderinde og blev
paa Island Resten af sit Liv. Hermed kan man jævnføre, at Indiafareren
Jon Olafsson5 betegner Pastor Jon Matthiasson som sin Tipoldefader og
angiver sit Fødselsaar 1593. Herefter kunde man antage, at Jon Matthiasson
var født omtrent 15006 eller maaske lidt senere; dog skal han have været
affældig af Alderdom, dengang han døde, hvad der ikke passer med denne
Antagelse af hans Fødselsaar, medmindre han ikke har baaret Alderdommen
godt.7 Det maa anses for sandsynligt, at han har faaet sin Uddannelse i
Tyskland, og at han derfra er kommet til Island, thi de Typer, der blev
benyttede i det første islandske Bogtrykkeri i Biskop Jon Arasons Tid og
som han antagelig har bragt til Island med sig, stammer ikke fra Sverige
eller svenske Bogtrykkerier i disse Tider, men fra Tyskland, maaske fra
Leipzig eller Lübeck.8 Formodentlig har Biskop Jon overdraget til Jon
1 Jfr. Arngrimur JONSSON, Crymogæa, Hamburg 1610, S. 154 (rectius 254); se
endvidere Gunnar Pålsson, Typographia Islandica; Islands Landsbiblioteks
Haandskrift-samling, Lbs. 75, fol., S. 3.
2 Nævnes dog Mattheusson i et endnu eksisterende Originaldokument, jfr.
Diplomatarium Islandicum IX, Nr. 619 (S. 746—747).
3 Björn JONSSON paa Skarôsâ i Annålar I, S. 134; jfr. ogsaa JON Espolin i Arbækur
IV, S. 12—13.
4 Jfr. Gunnar Pålsson, a. S., S. 5; jfr. ligeledes Halldor Hermannsson, Icelandic
books of the sixteenth Century (Ithaca 1916), S. I, som omtaler dette Sagn.
5 Se Æfisaga Jons Ôlafssonar Indiafara . . . Kh. 1908—9. Ogsaa paa Dansk (oversat
af SiGFUS BlöNDAl); Memoirer og Breve udgivne af Julius Clausen og P. Fr. Rist,
Bd. I og VII.
6 Gunnar Pålsson, a. S., S. 4.
7 Björn Jonsson paa Skarôsâ, a. S., S. 230. Degn Hallgrimur Jönssons
Præstebiografier (Islands Landsbiblioteks Haandskriftsamling, Lbs, 501, 4:o; se Breiôabolstaôur i
Vesturhôp), anfører kun hvad Björn Jönsson siger.
8 Jfr. NTBB, 4, 1914, S. 15 (Isak Collijn, Tvä blad af det förlorade Breviarium
Nidrosiensé).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
