Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 RECENSIONER
at se højsalig Kong Frederik III anført blandt danske Bibliofiler fra det 17.
Aarh. Vi har sandelig ikke Raad til at undvære ham; thi der var ikke
mange, og dette maa dog regnes for en af hans uomtvistelige Fortjenester.
At han hørte til de kronede Hoveder, er ikke nogen Grund til at forbigaa
ham; saadanne omtales jo — og med Rette — andetsteds i Bogen blandt
fremragende Bibliofiler. Heller ikke kan jeg — under samme Forudsætning
— tænke mig, at Arne Magnussens Navn stadig vil vedblive at glimre ved
sin Fraværelse blandt det 18. Aarhundredes berømte, ja allerberømteste, danske
Bogsamlere. Ganske vist var han fedt paa Island; men dette hørte jo
dengang til de danske Riger og Lande. Endelig vil jeg som et sidste Ønske
vedrørende det eventuelle ny Oplag bede om, at der i den historiske
Fremstilling maa blive taget noget Hensyn ogsaa til svenske Forhold. For danske
Bibliofiler vilde det ubetinget være lærerigt i en saadan Haandbog at faa lidt
at vide om Bogkunstens Historie hinsides Sundet, og Kilderne er let
tilgængelige.
Den, der føler Lyst og Anlæg til selv at dyrke Bibliofilien, vil altsaa
i denne lille Bog finde en paalidelig Raadgiver; men hvis det udelukkende
var dette Publikum, Forfatterne kunde regne med, vilde den næppe naa saa
vidt omkring, som den bør. For at samle Bøger paa rette Vis er Kundskab
og Kærlighed til dem ikke nok, der kræves baade Penge og fornødent
Husrum, hvad der jo under Nutidens fortvivlede Forhold næsten er to Udtryk
for det samme, og man kan roligt gaa ud fra, at Tallet paa dem, hos hvilke
alle disse Betingelser findes samlede, i vort Samfund ikke er stort. Men
hvorfor skulde ikke det samme gælde for Bogkunst, som gælder for al anden
Kunst, at mange glæder sig ved at vinde en dybere Forstaaelse af de store
Værdier, den har skabt, ligegyldigt om disse findes i eget eller fremmed Eje?
Det er til dem — og navnlig til dem, synes mig — denne lille Bog har Bud.
Sofus Larsen.
ERNST FISCHER, Bokbandets historia, Stockh. : P. A. Norstedt & Söners
förlag 1922. 8°. 80 s., 121 figg. Pr. haft. 10 kr.
Sedan 1904 har Tyskland haft en utmärkt populär framställning af
bokbandets historia i Hans Loubiers (före kriget Jean Loubier) »Der
Bucheinband in alter und neuer Zeit». Om man undantager en uppsats i samma
ämne af undertecknad i Svenska slöjdföreningens tidskrift (1910, s. 33—49),
och inledningarna till Svenska bokband, I—III, har i vårt land saknats en
dylik framställning, hvilken brist nu genom utgifvandet af ofvannämnda
arbete blifvit i någon mån af hjälpt. Fischers »Bokbandets historia» skall
säkerligen hälsas med tillfredsställelse af bokvännerna, ty boken är lättläst
och instruktiv, ehuru en fylligare behandling i likhet med Loubiers varit
önskvärd. En redogörelse för bokbandstekniken, eller huru bokbindaren
utfört sitt arbete under skilda tider och i olika länder, hade här varit på sin
plats men saknas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
