Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER
skrifter, bokfortegnelser og kataloger fremkommet adskillige spredte
oplysninger om anonymt og pseudonymt forfatterskab. Det er efter dette klart
at Hjalmar Pettersens bibliografiske essay fra 1890, som i sin tid var et i
høi grad fortjenstfuldt og nyttig arbeide, nu var ganske forældet og
utilstrækkelig, mens der ofte krævedes baade skarpsindighet og sporsans for at
bestemme forfatteren av et anonymt skrift fra de senere aartier — om da
denne i det hele taget var avsløret.
Denne ulempe vil det nye anonymlexikon avhjælpe. Forfatteren har
utnyttet den foreliggende trykte litteratur om emnet i et imponerende
omfang. For norsk litteratur ned til henved 1870 vil fremtidens forskning
neppe kunde bringe supplementer av synderlig betydning til Hjalmar
Pettersens lexikon. Men dertil kommer at for den sidste menneskealders litteratur
lægger hans nye verk frem talrike oplysninger som hittil ikke har været
offentliggjort. Enhver der har beskæftiget sig med bibliografiske studier, vil ha
forstaaelse av hvilken seig utholdenhet der skal til for ikke at gaa træt under
et saadant indsamlingsarbeide, fortsat gjennem mere end 30 aar. Og den
kyndige vil ogsaa være paa det rene med hvor megen sikker viden Hjalmar
Pettersen har reddet, hvor meget der uten hans arbeide vilde været
rednings-løst tapt for efterverdenen. Der skal ikke gaa mange ti-aar før det kan være
praktisk talt umulig med visshet at tilveiebringe oplysning om hvem et
anonymt skrift i virkeligheten skyldes, hvem der skjuler sig under en
signatur eller et nom de plume. — Samtidig har forfatteren utnyttet al sin viden
med kritik og med takt. Ingen nulevende skribent er blit demaskert mot
sin vilje. Og man kan regne med at forfatteren for de »avsløringer» han
bringer, har de bedst mulige hjemmelsmænd.
I Hjalmar Pettersens nye arbeide har vor bibliografiske litteratur faat
et verk som værdig indtar pladsen ved siden av Bygdéns fortrinlige svenske
anonym- og pseudonymlexikon, et verk som vil yde litteraturhistorikere,
historiske forskere og biblioteksfolk megen og paalidelig hjælp og som vil
bevare sin værdi ogsaa naar tiden er moden til en ny samling.
Dette kan jeg ikke nok betone før jeg fremsætter nogen faa og mindre
væsentlige kritiske bemerkninger; for selvfølgelig kan en pedantisk criticus
ha et og andet at bringe til torvs.
Forfatteren antyder i sit forord at enkelte antagelig vil finde
behandlingen av stoffet unødig bred. Hvad hans fortolkning av begrepet »norsk»
litteratur angaar, behøver han neppe at ha nogen frygt i saa henseende.
Man vil være ham taknemmelig for at hans ramme er meget vid, og
ut-førligheten er her en dyd. Derimot kunde sagtens en mere summarisk
behandling av mindre væsentlig litteratur været tilstrækkelig; jeg nævner
saaledes de talrike oversættelser av »indianer»-bøker og lignende skrifter i
serier som »Fortællinger fra alle Lande», der vel kunde været samlet under
serietitelen i den kortest mulige form. Av og til kunde en mindre detaljert
titel-beskrivelse ha gjort tjenesten end den leksikonnet leverer, f. eks. av
Johan Geelmuydens Des alten Grönlands neue Perlustration (sp. 16/7), hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
