Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER
henvisningen til Bibi. Norv. III gav den nødvendige veiledning. Omvendt
kunde en saadan henvisning trænges sp. 573/11, hvor meningen av »En
Parodie med beholdne Riim» ikke er let at skjønne uten naar titelen læses
i sin helhet.
Forfatteren gjør sikkert ret i at utelate skrifter hvor forfatternavnet
ikke forekommer paa titelbladet, men vel kan findes uten vanskelighet inde
i boken, under fortalen eller aller sidst. Derimot maa jeg være uenig med
forfatteren naar han sp. 594/1 indtar A. S. Olsens »Ved Christian Magnus
Falsens Grav», selv om dette skrift kun er undertegnet »Olsen». Det kan
vel ogsaa vanskelig forsvares at medtage et skrift av Jutta Bell-Ranske (sp.
418/7), da baade Bell og Ranske er forfatterindens virkelige navn, mens
Mordt er hendes norske pikenavn. Man kunde da med like stor berettigelse
vente at finde oplysning om forfatterinder som samtidig optræder baade under
sit pikenavn og under sin mands familienavn; at den sidste av forfatterne
»L. Knudsen og A. Falch» (Det menneskelige legeme. 1900 og senere) i
virkeligheten er fru Alette Schreiner f. Falch, er det ikke lett for uindviede at
gjette. Naar det gjælder forfatterinder der vedblir at bruke sit tidligere navn
som forfatternavn, mens de privat optar sin mands familienavn, er
bibliograf erne uenige om hvorvidt avsløringer hører hjemme i pseudonymlexika
eller ei. Hvad der her bør medtages, blir en skjønssak. — Noget anderledes
er det med forfattere som skifter navn, oftest saaledes at de gaar over til
at bruke sit forfatternavn ogsaa i privatlivet. Hjalmar Pettersen fortæller os
at Knut Pedersen senere blev Knut Hamsun og Johan K. Hansson Johan
Boj er. Man savner Herman Portaas = Herman Wildenvey.
At forfatteren ikke skjelner mellem anonyme og pseudonyme skrifter,
men behandler dem paa samme maate, tror jeg maa ansees for en fordel.
Grænserne er saa flytende at man i de verker som gjennemfører er saadan
sondring, stadig maa efterse to steder.
Ved ordningen av de enkelte titler har Hjalmar Pettersen fulgt Bygdéns
og engelskmændene Halkett og Laings eksempel idet alfabetiseringen ord for
ord følger titelbladets tekst diplomatarisk gjengit; dog medregnes ikke en
artikel eller zifre som første ord. Pettersen gaar endog længer end
Bygdén, som gjør en undtagelse naar titelbladet øverst har forfatterens navn.
Muligens hadde det været vel saa praktisk isaafald med Bygdén at vælge
efternavnet som ordningsord. Før man blir vant til at bruke boken, virker
det besynderlig at søke et skrift av A. Conan Doyle under »A».
Ordnings-princippet er imidlertid uten tvil det enklest mulige og meget bekvemt naar
man har angjældende anonyme bok for haanden under eftersøkningen.
Vanskeligere kan det være med anonyme boktitler som man ser eitert eller tror at
erindre uten at kjende det nøiagtige arrangement paa trykkets titelside. Her
faar man imidlertid god hjælp i de to utførlige registre,
pseudonymfortegnelsen og det alfabetiske personregister som avslutter verket.
Personregistret er foruten forfatterfortegnelse ogsaa i stor utstrækning
et realregister som medtar omhandlede personer selv om disse ikke uttrykke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
