Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag til ældre nordisk Kirke- og Litteraturhistorie. Af Ellen Jørgensen, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
ELLEN JÖRGENSEN
Asser har været i St Gilles ligesom den slesvigske Stormand — som andre
af Slægten har han maaske været paa Valfart, eller i Embeds Medför paa
Rejse. En Hjemmesidder har han næppe været. Men man maa alligevel
ikke glemme, at Navnes Optegnelse i Necrologierne i og for sig ikke godtgor
Nærværelse, men kan betyde, at Gaver er sendt og Begæring om Forbon.
En Tilknytning er der dog i hvert Fald. Det er den eneste Gång Ässers
Navn er fundet i et fremmed Necrologium, mens Eskil mindedes i Cluny, i
St Geneviéve og St Victor, i Rheims og St Pére en Vallée og i Prémontré,
ja vistnok i Fölge Generalkapitlets Beslutning i alle Præmonstratenserklostre,
eftersom hans Navn er indfort i Necrologierne fra Ninove, Parc, Floreffe,
Averbode, Tongerloo og Arnstein.
II.
Addit. 40146 er et svensk Breviar fra det 13. Aarhundredes 2. Halvdel.
Det blev i 1921 skænket til British Museum af John Wickham Legg, der
havde kobt det i Rom, vistnok 1897. En Indskrift i Bogen viser, at den i
det 17. Aarhundrede var i Italien. Codex bestaar af 321 Pergamentblade
og er uden Bind; förste Blad er gaaet tabt, hvorved Kalenderen har mistet
Januar og Februar Maaned. Kalenderen er — som ældre Kalendere — uden
tydeligt Stiftspræg; den kan minde endel om Vallentunakalendariet. De tre
nordiske Kongehelgeners Dage er fremhævede ligesom Mariadagene og
Apostel-dagene og de andre store almenkirkelige Fester. Men til Kalenderens
op-rindelige Stämme1 er — vistnok endnu i det 13. Aarhundrede — fojet de
to Eskildage i Juni og Oktober, der kan ty de paa, at Bogen blev brugt i
Strängnäs Stift; senere er tilfojet David, Botvid, Birgitta, spinea corona
Domini etc. Mens Franciscus tilhorer Kalenderens ældste Del, er Dominicus
blandt Tilfojelserne.
Bogen indeholder noget mere Stof end det, som senere efter Skik og
Brug havde Pläds i et Breviar — en Del Missalestof, dertil Benedictiones
panis, carnis, etc. Da det er det ældste Breviar fra Skandinavien, der er
be-varet som Helhed, fortjener det en nöje, sagkyndig Analyse. Her kun nogle
Notitser fra Afsnittet: De sanctis — altför mangelfulde ser man, at de er,
naar man kommer hjem. Saaledes beklager jeg, at Haapanens Undersogelse:
»Olika skikt i St. Eriks metriska officium»2 ikke var i min Erindring,
den-gang jeg var i London, thi da vilde jeg have af skrevet hele Officiet og ikke
1 Til denne hörte Sigfrid, hvis Dag er 15. Februar. Januar—Februar i Kalenderen
savner vi, men hans Legende staar i Afsnittet: De sanctis.
2 NTBB, XIV (1927), S. 53 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
